Kyllingepie med champignon
Hovedingrediens : Kylling - Kylling hel Fryseegnet : Er ikke fryseegnet Indsendt af : Engelskinspireret Indsendt : Red : |
|
|
Rens kyllingen for evt. indvolde og rester af fjer. Kom kyllingen i en stor gryde.
Skræl løgene og skær dem i kvarter, skyld blegsellerien og skær hver stilk i 4 stykker, vask gulerødderne og skær dem i store stykker. Kom grøntsagerne ned i gryden til kyllingen. Skær toppene af porrerne og saml porrertoppene, persillen, rosmarinen og timianen til et bundt, bind en snor omkring så det bliver en suppevisk og kom denne i gryden Fyld gryden op med vand, så kyllingen er dækket, sæt gryden i kog og lad det hele koge ved svag varme under låg i 1 times tid. Bruger du kyllingebryst, så koges disse i rigeligt vand i 15-20 min., brysterne er færdige, når den saft, der kommer ud af dem, er klar. Imens kyllingen koger klargøres champignonerne og skæres i kvarte. Porrerne skylles, de ydderste blade fjernes og de skæres i 2,5 cm tykke ringe. Baconen steges på en panden uden fedtstof, til den er næsten sprød, hvorpå den tages af og lægges på et stykke køkkenrulle. Den bliver helt sprød af at ligge og dryppe af. Champignonerne steges i baconfedtet, krydr med salt og peber og når de begynder at blive gyldne tilsættes en tsk. smør. De stegte svampe sættes til side. Porrerne steges derefter i fedtstoffet fra bacon og champignoner, krydr med salt og peber og tilsæt et par smørklatter efter et par minutter. Porrerne er færdige, når de begynder at blive brune, hvorefter de tages af panden og sættes til side. Når kyllingen er kogt, tages den op af gryden og lægges til afkøling på et skærebræt. Suppen fra kyllingen hældes gennem en sigte over i en ny gryde, og derefter skal suppen koges ind til 1/3. Dette kan godt tage 1/2-times tid. Imens suppen koger ind tages skindet af kyllingen og kødet fjernes fra benene. Dette kan sagtens gøres ved håndkraft, da stykkerne gerne må trevle lidt og ikke behøver at være lige store. Når suppen er kogt ind laves den opbagte sovs. Kom 50 g smør i en gryde og lad det smelte ved lav varme. Når smørret er smeltet kommes 4 spsk. mel ned i gryden og der piskes grundigt med et piskeris, til al melet er opløst af smørret. Derefter tilsættes den indkogte suppe lidt ad gangen, mens der piskes. Når al suppen er tilsat og sovsen er tyknet tilsættes fløden. Kog sovsen igennem et par minutter, og smag den derefter til med salt, peber og paprika. Tilsæt kyllingestykkerne, baconen, champignonerne og porrerne til saucen. Smør et tærtefad med olie, skær den ene butterdejsrulle i to og fordel den i tærteformen. Når formen er dækket heældes kyllingefyldet i og den anden butterdejsrulle kommes ovenpå som låg. Pensl med et sammenpisket æg og bag tærten i 40 min. på midterste rille i ovnen ved 200 grader varmluft eller 225 grader over/undervarme. Servér evt. tærten sammen med en god salat. Tips: Tærten er også ideel at varme op dagen efter, hvis man ikke får spist den hele. |
|
Opskriften er vist 11956 gange,
og udskrevet 201 gange. Bedømmelse af denne opskrift: 4.8 (2 stemmer) |
|
Kommentarer Der er ikke tilføjet nogen kommentar til denne opskrift endnu |
Vælg den udskrift der passer dig bedst
Den skrabede, som er uden kommentar og uden beregning.
Den HELT skrabede, som er uden kommentar, uden beregning og uden billede.
Meget stor skrift
Den midellange, uden kommentar men med evt. beregning
Den lange, med både evt. beregningen og kommentarer, kan fylde mange sider
Hvis du kun skal bruge liste med ingredienserne