Kransekagetærte med frugt

Kransekagetærte med frugt, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 1 Portion

Kager i formRet : Kager i form - Tærte

Hovedingrediens : Diverse produkter - Marcipan

Ukendt oprindelseslandIndsendt :      Red :

Ingredienser:
500 g.Anthon Berg Rå Marcipan
125 g.flormelis
3-4 æggehvider
 
 Fyld:
200 g.Toms Mørke Plade
4-5 dl.piskefløde
4-5 dl.Kahlua Likør
½ ds.grønne figner
500 g.mandariner
1 lille ds.ananas
 
Opskrift:
Flormelis sigtes ned i marcipanmassen, og den æltes med æggehviderne lidt ad gangen i en tykbundet gryde. Konsistensen skal blive sådan, at man kan se, at det akkurat kan lade sig gøre at sprøjte massen ud gennem sprøjtepose.

Blandingen skal først varmes op over lav varme, mens der hele tiden røres godt, og den skal blive så varm, at man lige kan "brænde" fingrene på den. Massen er nu lidt mere lind end i kold stand, men den bliver hurtigt fastere, derfor gælder det om så hurtigt som muligt, at fylde (godt halvdelen) i et stort papirkræmmerhus af dobbelt lag bagepapir, hvori der klippes et lille hul i spidsen og sættes en sprøjtetylle i. Kræmmerhuset kan holdes sammen med en nål.

Den løse bund til en springform kan pensles med smør og drysses let med mel. Herpå smøres først et jævnt lag af kransekagedejen, hvorpå der sprøjtes en kant hele vejen rundt fra posen. Der skulle gerne blive lidt dej tilbage i posen, den sprøjtes ud i små toppe på bagepapiret og bages for sig til at pynte tærten med.

Kransekagetærten sættes i oven ved stærk varme 200-225º og bages ca. 10 min. Toppene 7-8 min. Skulle kanten på tærten blive brun før bunden, kan man lægge en tilklippet ring af alufolie over, når kanten er lysebrun - og så give tærten nogle minutter mere.

Når tærten er afkølet lidt, løsnes den forsigtigt fra formen.

Fyld og pynt:
Chokoladen brækkes i stykker og smeltes i en gryde over svag varme. Ca ¾ af den smøres i et jævnt lag på tærtebunden. De afdryppede frugter skæres i mindres tykker og lægges i et lag på tærtebunden. Den piskede fløde vendes med Kahlua. Flødeskummet lægges oven på frugterne. Derefter endnu et lag frugt. Kransekagetoppene lægges på som pynt over frugt og fløde. Resten af chokoladen fyldes i et kræmmerhus og tærten sprøjtes over med chokolade.





karakterer:
Opskriften er vist 22864 gange,
og udskrevet 362 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
5    (4 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2009-12-30 11:45:05
denne kage bliver i Alt for damer vist med foto af Jarl Kaas,den er ca.20-25 år gammel denne opskrift. En overdådig kage kalder Esther Jegind den,som formodes at være forfateren til kagen.