Tun-tataki med wasabi

Tun-tataki med wasabi, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 1

ForretterRet : Forretter - Forretter

Hovedingrediens : MakrelFisk - Tun, frisk

Ukendt oprindelseslandIndsendt :     

Ingredienser:
250 g.tunfilet
10 g.wasabipulver
1 moden avocado
1 lime
1 dl.japansk mayonnaise (kan købes hos de fleste asiatiske købmænd)
0.5 kina­radise (daikon)
1 agurk
2 gulerødder
1 stort rød­løg
2 store chili
50 g.sesam­frø
0.5 dl.risvins­eddike
2 tsk.sukker
2 spsk.sesam­olie
1 bdt.koriander
 olie til stegning
 
Opskrift:
Tun-tataki: Skær tunen ud i aflange stykker med diameter på cirka 6 cm. Varm en stegepande eller grillpande op, til den er rigtig varm. Rul tunen i olie og krydr med salt og peber. Steg eller grill tunen hurtigt på alle sider. Det er vigtigt, at tunen kun lige får stegeoverflade, sådan at tunen stadig er "rå" indeni.

Rist sesamfrøene på en tør pande. Rør wasabien op med lidt vand og smør et tyndt lag på den stegte tun. Rul nu den wasabismurte tun i de ristede sesamfrø og film tæt med plastfilm. Læg på køl.

Wasabi avocado-mayo: I en skål kommes den japanske mayonnaise, avocado (uden sten), en knivspids wasabi og saft fra en halv lime. Blend med en stavblender eller lignende til cremet konsistens - smag til med salt, wasabi og limesaft.

Asiatisk "råkost": Skær gulerødder, daikon, chili, rødløg og det yderste (det grønne) af agurken ud i 5 cm lange strimler - det er vigtigt, at det bliver skåret helt tyndt!

Bland risvinseddike, sukker og sesam­olie sammen i en lille skål og hæld derefter over de fintsnittede grønt­sager - lad trække i 15 minutter før servering.

Skær tunen ud i 1 cm tykke skiver (lad filmen sidde på, så er det nemmere at skære fine skiver) og anret sammen med mayonnaisen og salaten - pynt med frisk koriander.





karakterer:
Opskriften er vist 6325 gange,
og udskrevet 118 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4    (1 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

Der er ikke tilføjet nogen kommentar til denne opskrift endnu