Toblerone lagkage

Toblerone lagkage, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 8

KonditoriRet : Konditori - Diverse Konditorkager

Hovedingrediens : Diverse produkter - Diverse chokolade

Ukendt oprindelseslandFryseegnet : Er ikke fryseegnet

Indsendt af : BBC

Indsendt :      Red :

Ingredienser:
1 pk.lagkagebunde (kan bages selv)
5 dl.fløde
200 g.Toblerone
500 g.friske hindbær (frosne hindbær kan også bruges)
400 g.marcipan
 rød frugtfarve
 Evt.dekorations chokolade og mini marshmellows
 Glasur
 
Opskrift:
Dagen i forvejen smeltes tobleronen i halvdelen af fløden. Det må endelig ikke koge. Stilles i køleskabet til dagen efter. Tobleronecremen skal være helt kold.
Tobleronecremen piskes til en tyk og cremet masse.
Den sidste del fløde piskes til skum. Hindbærrene knuses og blandes sammen med flødeskummet.

På et fad lægges første den bund på et fad.
Alt tobleronecremen smøres på bunden.
Endnu en bund lægges ovenpå. Derefter smøres hindbærcreme på.
Den sidste bund lægges på. Fjern evt overskydende fyld fra siderne.

For at dække lagkagen anvendes ca 400 g. marcipan farvet med rød frugtfarve. Marcipanen rulles ud mellem to store stykker bagepapir til det er godt tyndt. Lægges derefter på kagen og overskydende marcipan fjernes. Kanten kan skjules med hindbær creme eller flødeskum.

Roser laves ud af små kugler fra den overskydende marcipan, fladet ud mellem to stykker bagepapir og forsigtigt samlet sammen. Bunden af roserne kan skjules ved at klistre små marshmellows rundt om med glasur.

Kagen bliver bedst hvis den får lov til at hvile i mindst 6 timer i køleskabet eller et køligt sted. Skal dog tages ud mindst 30 min før den skal spises.

Tips:

Øvelse gør mester og nogle timer på youtube er absolut en hjælp til at lave nogle flotte kager.





karakterer:
Opskriften er vist 17258 gange,
og udskrevet 251 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4    (1 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2011-07-30 09:19:25
Min hindbærcreme var lidt for syrlig i forhold til tobleronecremen. Måske fordi jeg havde brugt frosne bær. Hindbærfyldet kan erstattes af rabarberkompot - se under 'Lagkage med rabarberkompot'. Jeg var i tvivl om, hvor meget luft der kunne piskes ind i tobleronecremen, men resultatet blev udmærket.