Eksotiske Koteletter i Fad
Hovedingrediens : Svinekød - Nakkekoteletter Fryseegnet : fryseegnet - evt. i portioner Indsendt af : Zina Indsendt : Red : |
|
|
Tænd ovnen på 175 grader (varmluft) eller 200 grader (alm. ovn).
Start med at vaske og skære alle grøntsagerne til grøntbunden i "mundrette" stykker. Gulerødderne skæres i tynde diagonale (på skrå) skiver. Forårsløgene skæres ligeledes i diagonale skiver á 2 cm. Løg og hvidløg skæres i skiver. Varm en gryde eller wok op for kraftig varme - skru ned til middelgod varme og kom 2-3 spsk rapsolie i og fordel det. Hvis wok så "sving" det rundt og op ad siderne. Steg grøntsagerne kort (2-3 min). start med gulerødder, så løg og forårsløg og til sidst champignons. Grøntsagerne tages op og lægges i et stort ovnfast fad. Du behøver ikke at holde det varmt. Sauce: Korianderfrø og spidskommen knuses i en (kaffe)kværn (obs! du kan IKKE bruge den til kaffe igen! - det er et valg, men hele krydderier holder sig næsten uendeligt - selvfølgelig kan du bruge stødte krydderier, men brug gerne lidt mere, da de hurtigt mister smag og aroma, hvis posen har været åbnet før). Varm wokken. eller gryden op igen og tilsæt rapsolie på samme måde som før. Varm krydderierne til de bliver aromatiske (Koriander, spidskommen, oregano, sød Mexicansk chili og harissa). Tilsæt de hakkede løg og hvidløg og lad det simre lidt for svag varme - pas på at det ikke brænder på tilsæt om nødvendigt LIDT mere rapsolie. Til sidst tilsættes de hakkede tomater, fløden, røget paprika og farin. Lad saucen blive godt varm, smag den til med salt og peber. Blend den lind og sæt den til side. Steg Koteletterne evt. på en grillpande, de skal IKKE gennemsteges, men have stegeskorpe. giv dem et drys salt og peber og læg dem i fadet oven på grøntbunden. Skær citronskallen i tynde strimler, dadlerne i kvarte og fjern stenene. Fordel skiver af frisk mozzarella, citronstrimler, dadler og evt. jalapenos over koteletterne og hæld saucen over. Drys til sidst revet grana pedano/parmesan over fadet og sæt det i ovnen i 30 min. ved 175 grader (varmluft). Spises med ris - Velbekomme. Tips: Harissa: Harissa er en marokkansk chilipasta, som er nem at lave selv, men den kan måske også købes i velassorterede supermarkeder og hos de etniske købmænd. Det er en rigtig god idé, at bruge HANDSKER når du laver harissa!! 35g store tørrede chilier - 3 fed hvidløg - 30g salt - ½ dl korianderfrø - 1/4 dl hel spidskommen - 1 dl. olivenolie. Med handsker på fjernes stilk og kerner fra chilierne, som udblødes i kogende vand i ca. 20 min. Varm koriander og spidskommen op på en pande så krydderierne vækkes og bliver aromatiske, kom de varme krydderier i en kværn eller morter og mal dem fint. Kom dem i en blender sammen med salt og de afdryppede og vredne chilier tilsæt olivenolie langsomt under processen - lidt ad gangen. Puttes i et rengjort, skoldet glas og kan opbevares i køleskab i et par måneder. Marokkanske saltede citroner kan ofte købes hos halalslagtere. |
|
Opskriften er vist 14635 gange,
og udskrevet 216 gange. Bedømmelse af denne opskrift: 3 (2 stemmer) |
|
Kommentarer Der er ikke tilføjet nogen kommentar til denne opskrift endnu |
Vælg den udskrift der passer dig bedst
Den skrabede, som er uden kommentar og uden beregning.
Den HELT skrabede, som er uden kommentar, uden beregning og uden billede.
Meget stor skrift
Den midellange, uden kommentar men med evt. beregning
Den lange, med både evt. beregningen og kommentarer, kan fylde mange sider
Hvis du kun skal bruge liste med ingredienserne