Bearnaisesovs 02

Bearnaisesovs 02, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 2 Pers.

SaucerRet : Saucer - Diverse Varme Saucer / Sovser

Ukendt oprindelseslandFryseegnet : ikke fryseegnet

Indsendt af : JayCook

Indsendt :      Red :

Ingredienser:
3 Æg
125 g.usaltet smør
 Sherryeddike
 Salt
 Hvidt pepper
 Estragon (tørret)
 Skalotteløg
 Lime
 
Opskrift:
Man finder sit skærebræt og sine nyslebne knive frem, for nu skal skalotteløget findeles.
Tag et enkelt skalotteløg og hak det meget fint, smid det i en lille gryde sammen med tre spiseskefulde af eddiken samt tre spiseskefulde vand. Nu er det tid til at kværne noget af den lækre, hvide pepper du har anskaffet dig/måske havde i forvejen. Når det er gjort skal der salt og pepper ned i blandingen samt estragon og gerne rigeligt af det! Denne lille blanding skal nu bringes til kog, det går rimeligt stærk og når det så koger, ja så skal man være over det, nu skal det nemlig koges ind så det koncentreres, det skal ca. koges ind til den halve mængde. når det er gjort, sies væsken fra og resten smides ud. nu har man Bearnaise essensen, denne urvæske hvorudfra sovsen skal opstå


Smøren skal nu varmes op, lige så forsigtigt, indtil alt er smeltet, man vil nu lægge mærke til at der er et bundfald, noget hvidt snavs, det vil vi ikke så gerne have med i sovsen, så hvis du har det, si det flydende smør igennem et kaffefilter, ellers, når du rører smøren i sovsen, sørg da blot for du ikke lader det nederste lag komme med i sovsen, da går det hele nok.


Før sovsen kan laves skal æggene slås ud, men hver forsigtig her, det er blommerne vi skal bruge i sovsen, kun blommerne, så få hviden sorteret fra og hæld blommerne i et glas for sig.


Nu er du klar til at få det hele til at gå op i en højere enhed. jeg plejer på dette tidspunkt at holde en pause, puste ud, og lave det jeg skal spise sovsen til. det kunne være pomme frites, man kunne stege nogle lækre bøffer på panden, hvad man nu synes der passer til Bearnaisesovs, man kan selvfølgelig også bare spise sin Bearnaise sovs alene med en ske, den smager frygtelig godt og med al smøren, alle æggeblommerne, ja, det skulle bestemt være nok energi til at stå imod lidt tid, men da skal du stadig vente lidt, for smøren skal køle lidt af, så den ikke er så varm den får æggeblommerne til at stivne. det vil vi ikke have, da skiller sovsen nemlig!!!


Nu skal det ske. sæt en stor gryde med varmt vand over blusset, heri skal du putte en lille gryde, sovsen skal på denne måde tilberedes over vandbad, dette fordi at nøglen til en Bearnaisesovs der ikke skiller, ligger i at kunne styre temperaturen, holde den så langt nede at æggene ikke begynder at blive til scrambled egg. Vandet skal være ca. så varmt at der er et fint lille lag af bobler på bunden af gryden med vand, men vandet må ingen lunde koge.


Nu hældes essens og æggeblommer i den lille gryde og der røres godt, det er en god ide at hælde noget mere estragon ned nu også. opgaven er nu, i langsomt tempo at få al smøren ned i gryden, en skefuld af gangen, samtidig med man rører. hvis man er i den lykkelige situation at man skal serverer retten for en, ja, da kan man jo bede denne om at hælde smøren langsomt i mens man selv rører. det kan give en lille hyggelig stund før maden serveres.


Når man ikke har mere smør igen, og man mener sovsen har den rette konsistens, for tyk, hæld da lidt vand i, for tynd, rør lidt længere, da er det en god ide at klemme saften fra en halv limefrugt i, det giver en lækker modpol den noget fede sovs, så den netop ikke bliver for klam og fed at spise, det vil nok også være en god ide at smage sovsen til med salt og pepper, da det er min erfaring at den er lidt for neutral.


Nu er den klar til at spises. der er flere måder at servere en Bearnaise, en måde jeg synes er specielt lækker, hvis man har fået lavet sovsen så tilpas tyk som den bør være, er at servere den en et lille glas på tallerkenen sammen med tilbehøret til sovsen, så kan man dyppe hvad man har på tallerkenen i sovsen, uden det bliver søpet helt ind, men der er jo tusinde måder. jeg ønsker god appetit med denne sovs.





karakterer:
Opskriften er vist 18090 gange,
og udskrevet 279 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
2    (12 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2019-02-04 10:49:15
Bedste sovs nogensinde lavede den til mit barnebarn og han sagde han ville dø for at få den en gang til, så jeg lavede den igen lige bagefter. Kvh Jørgen

  -   2017-06-08 15:11:59
Alt for lang tekst, jeg synes en opskrift skal være nem og lige til uden alt for meget ballade.. Måske du skulle skrive en bog ?

  -   2012-05-08 22:48:31
Jeg har læst halvdelen....lyder rigtig godt...tager næste etape en anden dag...Der er MEGET tekst.

  -   2011-11-19 16:52:26
den lyder rigtig lækker lige noget for min familije jeg glæder mig til at smage den det err første gang vi skal prøve og lave det jeg er så sikker på at den bliver så god jeg håber jeg kan give den 10 i kater

  -   2011-06-17 18:53:23
- det kan sikkert betale sig at gøre sig umage, men jeg må indrømme at jeg efter at have læst 3/4 af opskriften, var stået af. Ja undskyld, det er nok mig der ikke har tålmodighed nok! Har ellers haft stor glæde af at prøve opskrifterne!

  -   2011-02-25 10:59:59
Flot og dejlig opskrift med detaljer.