Søtunge Walewska
Hovedingrediens : FladFisk - Søtunge Kilde : Bjørn Kok Indsendt : Red : |
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog |
|
Søtungefileterne deles på langs så du får 12 stk. som foldes som en lille pakke og lægges i en sauterpande smurt med lidt smør, krydr med salt og peber og hæld hvidvin ved.
Damp fisken ved svag varme 5-10 minutter under låg.
Bechamelsauce: Mælken koges op med løg og krydderier, trækker nogle minutter. Smør smeltes og hvedemel tilsættes og ristes let. Mælken hæles i lidt efter lidt under konstant omrøring og det hele koges godt igennem. Saucen sigtes. Hollandaise: Æggeblommer, vand og eddike legeres til cremekonsistens over svag varme. Tages fra varmen og der tilsættes lunt smeltet smør, bundfaldet fra smørret må ikke komme med. Smages til med salt og peber. Disse 2 saucer røres nu sammen og ca. 3 dl. af væden fra fisken røres i. Tag fisken op og læg den i et ildfast fad, hæld saucen henover. Bland revet ost og rasp og drys et fint lag over saucen. Sæt fadet i ovnen øverste rille under grill et par minutter til overfladen er fin gylden, hold øje. Når fadet tages ud lægges der en halv hummerhale og en skive trøffel på hver fisk. Serveres med butterdejs floroner, citron og dild til pynt. Tips: Rå jomfruhummer koges, og har du adgang til hele jomfruhummer kan hovedet bruges som ekstra pynt til fadet anrettet på salatblad. floroner: Butterdej stikkes ud med udstikker som fisk eller halvmåne, pensles med sammenpisket æg og bages i alm. ovn ved ca 200 grader til de er gyldne, 10-15 minutter. |
|
Opskriften er vist 20600 gange,
og udskrevet 154 gange. Bedømmelse af denne opskrift: 5 (1 stemmer) |
|
Kommentarer Der er ikke tilføjet nogen kommentar til denne opskrift endnu |
Vælg den udskrift der passer dig bedst
Den skrabede, som er uden kommentar og uden beregning.
Den HELT skrabede, som er uden kommentar, uden beregning og uden billede.
Meget stor skrift
Den midellange, uden kommentar men med evt. beregning
Den lange, med både evt. beregningen og kommentarer, kan fylde mange sider
Hvis du kun skal bruge liste med ingredienserne