Blomsterbergs Medaljer

Blomsterbergs Medaljer, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 10 Stk.

KagerRet : Kager - Kager - Diverse

Hovedingrediens : Mel - Hvedemel

Ukendt oprindelseslandFryseegnet : Er ikke fryseegnet

Indsendt af : Lea

Indsendt :      Red :

Ingredienser:
 Mørdej:
300 g.hvedemel
100 g.flormelis
150 g.stuetempereret smør
1 æg
 
 Vanilje creme:
2.5 dl.sødmælk
0.5 vaniljestang
35 g.sukker
20 g.maizena
40 g.æggeblomme (2 stk.)
 
 Glasur:
150 g.flormelis
 En anelse vand
 
 Pynt & opbygning:
150 g.jordbær marmelade
4 dl.piskefløde til flødeskum
30 g.finthakkede usaltede pistacie kerner
 
 Pynt:
2 friske jordbær til pynt
 
Opskrift:
Mørdej:
Alle ingredienserne æltes sammen til en ensartet dej. Dejen stilles koldt en ½ time. Den kolde dej udrulles relativt tyndt i rigeligt mel.
Dejstykket udstikkes i ca. 20 stk. cirkler á ca. 7 cm. i diameter. Anvend gerne et glas eller lign.
Cirklerne bages på bagepapir ved 200 grader til de er let gyldne, ca. 8 - 10 minutter. Bundene afkøles på en bagerist.

Vanilje creme:
2 dl. af mælken koges op i en lille gryde. Vaniljestangen flækkes på den lange led og vaniljekornene skrabes ud med en lille kniv.
Kornene blandes med sukkeret og mases sammen med en paletkniv, således at kornene skilles ad. Vaniljesukker, maizena og den resterende ½ dl. mælk piskes godt. Tilsæt ægge blommerne og pisk igen.
Når mælken koger kommes vanilje blandingen direkte op i gryden. Pisk rigtigt godt til cremen tykner dejligt. Cremen hældes straks i en beholder. Læg et stykke husholdningsfilm direkte oven på vaniljecremen, således at der ikke dannes kondens.
Afkøl cremen helt i køleskab - minimum 2 timer. (Vaniljecremen skal anvendes samme dag eller efterfølgende dag).

Opbygning:
Piskefløden piskes til flødeskum (ikke for stiv). Flødeskummet kommes op i en sprøjttepose med stjerne tyl og sprøjtes sirligt i en høj krans på de 10 bunde. (Læg sprøjteposen med flødeskum i køleskabet imens medaljerne bygges videre op.).
Fyld 1 tsk. god jordbær marmelade i hver flødeskums krans. Den iskolde vaniljecreme piskes lind med et piskeris og kommes ligeledes op i en sprøjtepose med en mindre tyl. (Anvend gerne en engangssprøjtepose uden tyl!!).
Vaniljecremen sprøjtes i flødeskums-kransen ovenpå marmeladen, således at "hullet" er helt fyldt ud.
De 10 mørdejs "låg" stryges med glasur og drysses med finthakkede pistacie. "Lågene" lægges på som top. Afslut med en lille fløde rosette og en lille skive friskt jordbær. Opbevares i køleskab indtil servering.





karakterer:
Opskriften er vist 85183 gange,
og udskrevet 1590 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.6    (43 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2020-12-01 11:59:11
Er det en fordel at lægge medaljerne sammen dagen før de skal serveres

  -   2017-08-10 15:22:24
Det er en gammel opskrift kan huske den 50år tilbage de er bare så anvendelig prøv selv Gitte

  -   2014-08-15 22:30:08
Fantastiske medaljer. Smager fantastiske og en fordel er at selve den færdig bagte kagedel kan holde sig super sprød i mere end 8 dage i lufttæt beholder. Så de kan laves i god tid forinden og lægges sammen når man skal have en medalje eller hindbærsnitte :)