Friturestegt spinat i kikærtedej med yoghurt chutney
Hovedingrediens : Grøntsager - Spinat Indsendt : Red : |
|
|
Bland de to slags mel, thymolfrø, chili peber, salt, bagepulver og 1¼ dl isvand i en skål og rør blandingen kraftigt med et piskeris, indtil den er jævn.
Pisk derpå netop så meget af det resterende isvand i, så dejen bliver tynd som fløde. Lad denne dej stå og hvile i 15 minutter. Placér nu disse ting indenfor rækkevidde ved siden af komfuret: Spinatbladene, skålen med dej, en skål vand til at skylle hænder i, et lille håndklæde og køkkenpapir, som de færdige pakora kan dryppe af på. I en wok eller dyb stegepande opvarmer man nu olien over middelhøjt blus til den bliver tilstrækkelig varm til friturestegning. Så skruer man blusset ned til middel. Nu dypper man et spinatblad i dejen, så bladet dækkes helt af et ganske tyndt lag dej. Man løfter bladet og lader eventuel overflødig dej løbe af, inden man forsigtigt slipper det ned i olien. Fortsæt på denne måde med de andre blade; men kom kun 4 eller 5 blade ad gangen ned i olien, så denne ikke bliver afkølet. Skyl hænderne hurtigt og tør dem af. Lad nu spinatbladene stege på begge sider i et par minutter eller indtil de bliver sprøde og gyldne. Tag så pakora'erne op med en hulske og lad dem dryppe af på køkkenpapir. Pakora'erne skal helst serveres med det samme, men kan godt holdes varme. Det sker i en ovn forvarmet til 120oc. De varme pakora'er må ikke dækkes! I ovnen kan de holde varmen til alle de resterende pakora'er er stegt færdige eller - om nødvendigt -op til 30 minutter. Pakora'erne kan serveres, som de er, eller de kan laves til en chat. Sammensætningen af PALAK PAKORA CHAT: Fordel de varme pakora'er på 4 eller 6 varme serveringstallerkener. Hæld en skefuld yoghurt og en skefuld tamarinde chutney over hver portion. Pynt med friske grønne korianderblade og drys med chat marsala. Tips: Sørg for fortrinsvis at bruge spinatblade af nogenlunde samme størrelse og skær stilken til højst 2½ cm længde. Grove og misfarvede dele skæres af, bladene vaskes forsigtigt og duppes forsigtigt helt tørre; skal derefter veje cirka 200 g |
|
Opskriften er vist 12600 gange,
og udskrevet 227 gange. Bedømmelse af denne opskrift: 5 (1 stemmer) |
|
Kommentarer Der er ikke tilføjet nogen kommentar til denne opskrift endnu |
Vælg den udskrift der passer dig bedst
Den skrabede, som er uden kommentar og uden beregning.
Den HELT skrabede, som er uden kommentar, uden beregning og uden billede.
Meget stor skrift
Den midellange, uden kommentar men med evt. beregning
Den lange, med både evt. beregningen og kommentarer, kan fylde mange sider
Hvis du kun skal bruge liste med ingredienserne