Vandbakkelser med brombæris

Vandbakkelser med brombæris, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 6

Kold DessertRet : Kold Dessert - Diverse kolde desserter

Hovedingrediens : Bær - Brombær

Ukendt oprindelseslandFryseegnet : fryseegnet

Indsendt af : Ulrikke

Indsendt :      Red :

Ingredienser:
 Brombæris:
2 dl.kogende vand
200 g.sukker
500 g.frosne, optøede brombær
2.5 dl.piskefløde
 
 Vandbakkelser:
2 dl.vand
100 g.smør
1 tsk.sukker
100 g.hvedemel
3 sammenpiskede æg
 
 Citron-flødecreme:
2 spsk.friskpresset citronsaft
2 spsk.sukker
2.5 dl.piskefløde
 
 Pynt:
 frisk mynte
 
Opskrift:
Brombæris: Rør vand og sukker sammen. Mos brombærrene gennem en sigte ned i sukkerlagen. Pisk fløden til skum og vend det i frugtpureen. Hæld blandingen i en metalform (ca. 1¾ liter). Dæk formen med alufolie og frys blandingen i ca. 6 timer. Rør jævnligt i isen under indfrysningen. Tag brombærisen ud af fryseren, form 12 kugler og læg dem på en bakke. Dæk bakken med film og stil den sammen med resten af isen tilbage i fryseren igen.


Vandbakkelser: Bring vand og smør i kog i en gryde. Kom sukker og mel i på en gang og rør dejen godt sammen. Varm dejen godt igennem, til den slipper gryde og ske. Kom dejen i en røreskål og afkøl den lidt. Tilsæt 1½ dl af de sammenpiskede æg lidt efter lidt under stadig omrøring. Tilsæt evt. resten af æggeblandingen - dejen skal kunne formes til små toppe. Sæt med 2 spiseskeer eller med sprøjtepose 24 små toppe på en plade med bagepapir. Bag vandbakkelserne midt i ovnen, til de er hævede og gyldne. Luk ikke ovndøren op de første 10 min. af bagetiden, da vandbakkelserne let falder sammen. (De skal bages i ca. 12 min. ved 200 grader). Tag en vandbakkelse ud efter endt bagetid og kontroller at den ikke falder sammen. Lad vandbakkelserne køle af på en bagerist. Frys halvdelen af portionen.


Citron-flødecreme: Pisk citronsaft og sukker sammen i en skål med en gaffel. Tilsæt piskefløden og pisk til blandingen får en cremet konsistens. Smag til.


Ved serveringen: Flæk de 12 vandbakkelser og læg en kugle is i hver. Anret de fyldte vandbakkelser på 6 portionstallerkener og hæld lidt citron-flødecreme ved. Server resten i en skål ved siden af. Pynt med mynte.



Tips:

Tip: Hvis brombærisen er frosset hård, stilles den i køleskabet i ca. 45 min., før den formes til kugler.





karakterer:
Opskriften er vist 7379 gange,
og udskrevet 174 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
2.8    (2 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2012-04-09 18:27:42
Total dårlig opskrift. Bagetiden passer langt fra.Og selv efter 12 min i ovnen, uden at åbne for den, så klappede de alligevel sammen.