Ovnbraiseret hellefisk i kartoffelfrakke

Ovnbraiseret hellefisk i kartoffelfrakke, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 4

HovedretterRet : Hovedretter - Hovedretter med fisk

Hovedingrediens : FladFisk - Hellefisk

Ukendt oprindelseslandKilde : Hjerting laks

Indsendt :      Red :

Ingredienser:
4 stykker hellefisk á 180 g
500 g.frisk spinat
3 storekartofler, letkogte
 olivenolie
 salt
 peber
 Muskatnød, friskrevet
 citron
 
 Tilbehør:
400 g.frisk båndpasta
8 forårsløg
200 g.slikærter
0.5 bdt.purløg
 
 champagnesauce:
2 hakkede skalotteløg
50 g.smør
2 dl.champagne (eller hvidvin)
1 dl.fløde
 salt
 peber
50 g.koldt smør i tern
 
Opskrift:
Fisk:
Spinaten blancheres i kogende vand. På fisken lægges først et lag spinat som krydres med salt, peber, reven muskatnød samt en anelse citronsaft. Kartoflerne som er skåret i tynde skiver, lægges tagdækket ovenpå. Smøres let med olivenolie. Bages i ovnen ved 180 grader C, i 10 minutter.

Sauce:
Løgene hakkes fint og sauteres i smør, må ikke brune. Champagnen hældes ved og koger med i 5 minutter. Fløden tilsættes og koges godt igennem. Smages til med salt og peber. Inden servering piskes koldt smør i.

Tilbehør:
Pastaen koges i letsaltet vand tilsat lidt olivenolie. Forårsløgene og slikærterne dampes sprøde hver for sig, i lidt vand og smør.

Anretning:
På en varm tallerken toppes pastaen op, fisken og grønsagerne anrettes omkring pastaen. Omkranses med lidt sauce. Drysses med lidt hakket purløg. Resten af saucen serveres à part.





karakterer:
Opskriften er vist 10566 gange,
og udskrevet 308 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
5    (1 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2013-05-28 16:14:22
Prøv den til en hummermousse