Syltede oliven (Aceitunas machacadas)

Syltede oliven (Aceitunas machacadas), Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 1

SyltningRet : Syltning - Syltning

Hovedingrediens : Bær - Oliven

Ukendt oprindelseslandIndsendt :      Red :

Ingredienser:
1 kg.friske grønne oliven
50 g.tvekulsurt natron
6 fedhvidløg skåret i tynde skiver
2 spsk.tørret oregano
 et par kviste timian
1 laurbærblad
 et par kviste fennikel
1 knsp.spidskommen
3 friske røde chili udkernet og skåret i ringe
75 g.salt
1.25 dl.vineddike
 
Opskrift:
Skyl olivenerne grundigt. Giv hver oliven et lille dask med en hammer eller lignende, så kødet åbner sig, men ikke så hårdt at stenen knækker. Læg de revnede oliven i en beholder af glas eller porcelæn. Hæld den væske fra, der samler sig i bunden. Opløs det tvekulsure natron i 3 liter vand og lad olivenerne stå i væsken i 1 dag. Hæld væsken fra, fyld op med rent vand og lad olivenerne stå i 2-3 dage mere. Skift vandet omtrent hver 12. time.

Hæld vandet fra olivenerne og lad dem dryppe af. Knus halvdelen af hvidløgsfeddene i en morter sammen med krydderurterne og krydderierne. Læg oliven, urtepasta, hvidløgsskiver og chiliringe lagvis i en beholder af glas eller porcelæn. Opløs saltet i eddiken og tilsæt ¾ liter vand. Hæld saltvandsopløsningen over olivenerne og læg en tallerken eller lignende over så alle ingredienserne er dækket. Lad det stå køligt i mindst en uge.

Tips:

Variation:
Sorte oliven må ikke lægges i tvekulsurt natron. Bitterstofferne fjernes ved at lægge dem i saltvand i 3 dage og skifte vand hver 12. time





karakterer:
Opskriften er vist 23815 gange,
og udskrevet 264 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.2    (5 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2022-10-22 11:46:29
Efter min smag bruger jeg ingen krydderier. kun salt, de smager mystisk med alle de smagsingredienser. Efter saltlage der skiftes jævnligt i 3 dage, komme de i en let saltlagte og der lægges et låg af god olivenolie over.

  -   2018-06-18 23:25:39
hvorfor må sorte oliven ikke lægges i Natron?