Kardemommetærte med stjerneanis

Kardemommetærte med stjerneanis, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 4 Pers.

KagerRet : Kager - Kager - Diverse

Hovedingrediens : Mel - Hvedemel

Ukendt oprindelseslandIndsendt :      Red :

Ingredienser:
 Mørdej:
50 g.smør
50 g.flormelis
0.25 tsk.salt
100 g.hvedemel
 fintrevet skal af ½ citron
0.5 Vaniljestang
2 æggeblommer
1-2 spsk.mælk
25 g.smør til formene
 
 Creme:
4 dl.sødmælk
6 kardemommekapsler let knuste
1 lille stjerneanis
80 g.rørsukker
1 spsk.maizena
3 hele æg, delt i blommer og hvider
 
 Appelsinsalat:
2 store appelsiner
3 spsk.finthakket mynte
2 spsk.rørsukker
 
Opskrift:
Pisk smør, flormelis og salt sammen med en elpisker eller i en foodprocessor, og tilsæt hvedemel, citronskal, æggeblommer og vanilje, til dejen minder om brødkrummer. Saml dejen med mælken til en glat kugle.

Pak dejen i husholdningsfilm, og lad den hvile i køleskabet mindst 1 time.

Smør 4 små tærteforme (ca. 10 cm i diameter). Rul dejen ud, beklæd de små portionsforme med den, og fjern overflødig dej fra formens kant. Dæk dejen med stanniol, og kom bønner i, så dejen ikke glider ned, når den bages. Forvarm ovnen til 180°, og bag tærtebundene i ca. 6 minutter.

Fjern bønner og stanniol. Bag dem videre i ca. 3 minutter, så de bliver flot gyldne. Afkøl bundene.

Hæld mælken i en gryde, og tilsæt kardemomme og stjerneanis. Tag mælken af varmen, når den koger, og lad den stå i ca. 15 minutter, så den optager krydderiernes smag.

Pisk sukker, maizena og æggeblommer godt sammen, og sigt forsigtigt den lune mælk i, mens du pisker. Pisk æggehviderne helt stive, og vend dem i æggemassen.

Hæld cremen i tærteformene, og bag tærterne i 8 minutter i en 180° varm ovn. Når de er flot gyldne, skrues varmen ned til 110°, og tærterne bages i 12 minutter, til cremen er stivnet. Afkøl kagerne helt, og servér med appelsinsalat.


Appelsinsalat:
Skær al skal af appelsinerne, og skær kødet i fileter ned mellem lamellerne. Pres saften fra resten af appelsinerne, og rør det med rørsukker og mynte. Hæld marinaden over appelsinfileterne.





karakterer:
Opskriften er vist 3672 gange,
og udskrevet 107 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4    (1 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

Der er ikke tilføjet nogen kommentar til denne opskrift endnu