Jordbærkage 05

Jordbærkage 05, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 6 Pers.

Kager i formRet : Kager i form - Diverse kager i form

Hovedingrediens : Bær - Jordbær

Ukendt oprindelseslandIndsendt :      Red :

Ingredienser:
 Kagebund:
120 g.groftrevet squash
45 g.skummetmælkspulver
45 g.hvedemel
1.5 tsk.bagepulver
1.5 tsk.Vaniljeessens
15 dråber mandelessens
0.5-1 tsk.SØD efter smag
 evt.1-2 tsk. vand
 
 Creme:
300 g.græsk yoghurt 10%
240 g.Gaio Naturel
1 Vaniljestang
1.5-2 tsk.friskpresset limesaft (ca. 0.5 lime)
1-2 tsk.SØD - eller efter smag
4 Husblas, blade
 
150 g.frosne (eller friske) jordbær
0.5-0.75 dl.vand
2 Husblas, blade
 SØD efter smag
 
300 g.friske jordbær
 
Opskrift:
Tag mælkeprodukterne ud af køleskabet - de må ikke være for kolde, når de skal bruges.
Skyl de friske jordbær og fjern den grønne stilk. Stil dem til side, til de skal bruges.

Skræl squashen og fjern kerner og trevler inden den rives groft - vej 120 g revet squash af. Resten af ingredienserne til dejen blandes i og det hele røres godt sammen, til squashen afgiver væde. Tilsæt evt. 1-2 tsk. koldt vand, hvis det er nødvendigt.
Kom dejen i en springform eller rund silikoneform (ca. 20 cm i dia). Bruges springform er det en god idé at lægge et stykke bagepapir i bunden. Sæt formen midt i ovnen ved 175 grader i 25-30 min.
Lad kagebunden køle lidt af, inden den lirkes ud af formen og lægges i pres under et lidt tungt skærebræt. Vask formen af, den skal bruges igen.

Kom de frosne jordbær i en lille gryde sammen med vandet og lad det koge op i ca. 2 minutter. Stil det til side og lad det køle af.

Læg 6 blade husblas i blød i koldt vand.
Rør den græske yoghurt med Gaio og smag cremen til med limesaft, SØD og vanilje.
Pres væden fra 4 blade udblødt husblas og smelt dem over vandbad eller nogle sekunder på optøningsprogram i mikroovn.
Lad husblasen køle lidt af. Rør en teskefuld af yoghurtblandingen i husblasen, inden den derefter langsomt hældes i cremen under kraftig piskning. Det er vigtigt at husblasen ikke er for varm og yoghurten for kold, når det blandes sammen - ellers risikeres det at husblasen klumper.

Si saften fra de kogte jordbær og gem den. Mos bærrene og smag til med lidt SØD.

Læg den afkølede kagebund tilbage i formen. Fordel jordbærmosen jævnt på bunden. Kom cremen henover. Lad cremen stivne en smule, inden de friske jordbær fordeles pænt på kagen.

Smag jordbærsaften til med lidt SØD og lun den op igen. Smelt de sidste 2 udblødte blade husblas i saften. Lad saften køle lidt af, inden den hældes over jordbærrene på kagen.

Stil kagen på køl mindst 2 timer, inden den skal serveres.
Lav dog gerne kagen mange timer i forvejen eller dagen før servering, da den kun bliver bedre af at trække.

En nem og meget lækker kage at lave - også til gæster.

Tip:
I stedet for limesaft kan friskpresset citronsaft bruges - eller det kan helt udelades. Det giver dog cremen en dejlig frisk smag.

Tips:

Skal man passe på den slanke linie skal man spise denne.





Beskrivelse:
Se kokkens favoritopskrift på Jordbærkage

karakterer:
Opskriften er vist 10614 gange,
og udskrevet 103 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4    (1 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

Der er ikke tilføjet nogen kommentar til denne opskrift endnu