Mine gode karryrejer

Mine gode karryrejer, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 3 pers.

HovedretterRet : Hovedretter - Diverse Hovedretter

Hovedingrediens : Rejer - Diverse rejer

Ukendt oprindelseslandFryseegnet : Ikke fryseegnet (da broccolien så falder fra hinanden)

Indsendt af : McEspersen

Indsendt :     

Ingredienser:
200 g.vannameirejer (erstat evt. med hummerhaler, hvis de ikke kan skaffes)
 Buketter og de små blade fra en halv stok broccoli
2 fedhvidløg
100 g.friske champignon
1 lille dåse majs
1 stor tomat
1 lille dåse kokosmælk (eller tilsvarende mængde fløde)
1 kopkogevand fra broccolien
1.5 spsk.god karry (eller efter smag)
 
 lidtolivenolie til stegning
 
Opskrift:
Broccolien koges ca. 5 min i kogende letsaltet vand. Gem en kop af kogevandet.
Skær champignon og hvidløg i skiver og svits i olien. Tag op og gem på en tallerken. Svits rejerne i den meget varme olie, mens der røres godt, så de ikke brænder fast til bunden af gryden. Tilsæt majs, champignon og hvidløg og skru ned for varmen. Karryen drysses over, og der røres godt. Kokosmælk og broccolivand tilsættes. Krydres evt. med salt efter smag (husk, der er salt i broccolivandet). Lad det snurre over svag til jævn varme i ca. 10 min. Rør en gang imellem, så det ikke brænder på bunden af gryden.
Tomaten deles i halve. Hver halvdel skæres derefter igennem på langs og så i skiver på tværs. Tilsæt til sidst tomaten og broccolien og lad det snurre yderligere 2 min. Vær forsigtig ved omrøring, så broccolien ikke bliver mast til plukfisk.

Tips:

Serveres med ris og evt. nanbrød. Kan evt. fryses uden broccoli, som så tilsættes den optøede ret umiddelbart før servering.





karakterer:
Opskriften er vist 5347 gange,
og udskrevet 102 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.5    (1 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2009-05-12 12:02:39
Ups - glemte at skrive, at væden hældes fra dåsemajsen, inden majsen tilsættes.