Langtidsstegt flæskesteg

Langtidsstegt flæskesteg, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal:
Pers. 8 Pers.
HovedretterRet : Hovedretter - Diverse Hovedretter

Hovedingrediens : Svinekød - Diverse svinekød

Ukendt oprindelseslandTilberedningstid : 400 minutter

Fryseegnet : Fryseegnet

Indsendt af : Susan Andersen

Indsendt :      Red :
Langtidsstegt flæskesteg, billede 4 Langtidsstegt flæskesteg, billede 1 Langtidsstegt flæskesteg, billede 2 Langtidsstegt flæskesteg, billede 3
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
1500 gram Svinekam med svær
Salt, groft 1 tsk. 4 gram
1 spsk. 12 gram
1 dl. 80 gram
Laurbærblade
Enebær, hele
1 Bouillonterning 1 bouillonterning vejer ca. 10 gram
Vand 1 tsk. 5 gram
1 spsk. 15 gram
1 dl. 100 gram
   
Opskrift:
Tænd ovnen på 100 grader C. alm. ovn.
Sæt svinekamen i en bradepande. Gnid den godt med groft salt.
Sæt laurbærblade i ca. hver 3. rille på sværen, og et par enebær i hver side på ca. hver 2. rille, så det er forskudt fra laurbærbladene.

Fyld vand i bradepanden, til det når ca. halvt op på stegen.
Fordel 8-10 laurbær, 15-20 enebær og del en bouillonterning i 4 dele og læg en i hver side i bradepanden.
Sæt nu svinekamen i ovnen på midterste rille, på 100 grader C. alm. ovn, og lad den stege i 6 timer.

Når der er gået 6 timer, skru da op på grill, mens du holder øje med den.
Når sværen er boblet op og har fået farve, er den færdig.

Man går aldrig forkert af denne flæskesteg.
Hvis du vil være sikker på at få en god mør steg, så prøv denne her ;-)
VELBEKOMME

Tips:

Man kan si vandet og bruge det til sovs. Den bliver utrolig god.





Beskrivelse:

Langtidsstegt flæskesteg opskrift

Opskriften på flæskesteg i ovn er en klassiker på det danske julebord. Stegen med de sprøde svær kan spores flere hundrede år tilbage i danskernes historie. Grisen var et landbrugsdyr, der blev anset som vældig smagfuld. Kødet skulle dog helst spises, inden det havde ligget for længe i saltlage. Derfor blev der ofte serveret flæskesteg med sprøde svær til juleaften, og denne tradition har hængt ved lige siden.

Tips til en steg med sprøde svær

Det evige problem når man laver flæskesteg med sprøde svær er netop, hvordan man får sværen sprød på den helt rigtige måde. Hemmeligheden ligger i at ridse sværen korrekt og ensartet. Skær igennem fedtlaget med en skarp kniv og rids helt ned til kødet med ½ cm mellemrum, men undgå at ridse i selve kødet. Vær omhyggelig med at få salt ned mellem alle sværene. Læg stegen vandret i bagepladen så sværene bliver ensartet stegt.

Har du problemer med at få sværene sprøde, kan du i stedet skære sværene af, dele dem og placere dem på en plade i ovnen. Giv dem en sidste tur under høj varme, og du er nu klar til at servere stegen med sprøde svær.

Kernetemperaturen på flæskesteg

Derudover er det selvfølgelig vigtigt, at flæskestegens temperatur når en kernetemperatur på 65 grader, inden du tager stegen ud af ovnen. Til at måle stegens kernetemperatur kan du bruge et stegetermometer.

Flæskestegens stegetid pr kg

For at stegen bliver ordentligt gennemstegt, beregner man stegetiden ud fra, hvor mange kilo kødet vejer. Et kilo steg skal ca. have 1 time i ovnen.

Stegetid på flæskesteg på 3 kg - 3 timer
Flæskesteg i ovn på 2,5 kg - 2,5 timer
Flæskesteg i ovn på 2 kg - 2 timer


Har du rester af stegen dagen efter?

Hvis du mod forventning har rester tilbage af stegen, er der ikke noget bedre end at servere den i en flæskestegssandwich eller som en luksus rugbrødsmad med rødkål til frokost. Hvis du ønsker sprøde svær, så sørg for at skære fedtet fra inden du pakker dem ind i bagepapir med en elastik omkring. Dernæst opbevares de på køl, så de er klar til at blive serveret. Sværene kan med fordel steges på panden, så de bliver varme og ekstra sprøde.

Alternativt tilbehør til den sprøde steg

Ønsker du at udskifte det traditionelle tilbehør, som består af hvide og brune kartofler, brun sovs og rødkål? Så prøv at erstatte det med en frisk og sprød kålsalat med grønkål, æble og valnødder. Server bagte rodfrugter til stegen og lav din egen hjemmelavede rødkål.

FAQ:

Hvor lang tid skal flæskesteg have?

En flæskesteg skal have ca. 1½ time i ovnen.

Hvor meget flæskesteg pr. person?

Regn med ca. 200 gram råt kød pr. person. Dette svarer til tre skiver pr. person.

Hvor meget sovs til flæskesteg pr pers?

Beregn 1-1.5 dl. sovs pr. person.

Hvor mange grader skal en flæskesteg være?

Flæskestegens kernetemperatur skal ligge på 65 grader, når den tages ud af ovnen.

Hvor længe kan en flæskesteg holde sig i fryseren?

Flæskestegen kan holde sig omkring 6 måneder i fryseren.

Hvor sidder flæskestegen på en gris?

Alt efter om du anvender kamsteg, ribbensteg eller nakkesteg til at lave din flæskesteg, kan udskæringen sidde forskellige steder på grisen. Ribbensteg skæres af brystet, kamstegen skæres af grisekammen mens nakkestegen skæres af nakkens forende.

Hvordan får man sprød svær på flæskestegen?

Det gælder om at ridse sværen korrekt og ensartet. Brug en skarp kniv til at skære gennem fedtlaget og helt ned til kødet med ½ cm mellemrum. Undgå at ridse i kødet. Derefter salter du mellem alle sværene, og ligger stegen vandret, så sværene bliver stegt ensartet.

Hvornår skal flæskestegen ud af fryseren?

Ta’ flæskestegen ud 1-2 dage før den skal bruges. Du skal tø langsomt op i køleskabet.

Hvor lang tid kan flæskesteg holde sig i køleskabet?

Når flæskestegen er tilberedt, kan den holde sig 5-6 dage i køleskabet. Er stegen rå, kan den holde sig så længe, som der er anført på emballagen.

Kan flæskesteg laves i forvejen?

Ja, du kan sagtens lave flæskestegen en dag i forvejen og servere den dagen efter.

Kan man varme en flæskesteg op igen?

Du kan godt varme flæskestegen op igen. Du skal blot sætte den i ovnen på 160 grader i 30 minutters tid inden servering.

Kan man stege en frossen flæskesteg?

Ja, du kan godt stege en frossen flæskesteg. Du bør dog være opmærksom på en længere stegetid. Anvend et stegetermometer for at sikre, at kødet er ordentligt gennemstegt.

karakterer:
Opskriften er vist 591591 gange,
og udskrevet 11538 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.6    (175 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Energi:
KJ total 15142 (3605 kcal)
KJ pr. Pers. 1892 (450 kcal)
Vægt ialt 1510 gram
Vægt pr. Pers. 188 gram

Næringsindhold pr 100 gram
Energi 1002 KJ (238 kcal)
Protein 19.3 gram
Fedt 18.2 gram
Kulhydrat 0.1 gram



Næringsindhold, energi og energiprocenter
er beregnede
Lær mere her:
Kilde: Foodcomp

Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2022-12-24 21:57:38
Super god opskrift, selv her i florida virker den, super moer og saftig, med sproede svaer. 4t og 15min. Paa 220F. Derefter 7 min grill.

  -   2022-06-06 20:13:55
Så nemt og lækkert😉😊👏👍💪

  -   2020-11-26 15:02:08
Den bedste og saftigste steg nogensinde. Plejer ellers at bruge traditionel opskrift. Men her med alm ovn (ikke varmluft) og masser af vand i bradepanden (til midt på stegen) blev stegen fantastisk og fik masser af ros. For fremtiden vil jeg bruge denne opskrift, den passer sig selv og huset dufter overalt. Sværen fik lige grillen til sidst, så var den poppet op og supersprød. Absolut anbefalingsværdig

  -   2019-09-18 21:06:21
Elendig opskrift. Fulgt til punkt og prikke.....Totalt TØRT kød 😡

  -   2019-01-07 01:52:47
Den blev godt nok aldeles god med sprød svær efter alle kunstens regler. Jeg brugte det meste af dagen, så den kunne serveres som julemiddag juleaften 2018

  -   2019-01-05 15:03:49
Nu har jeg prøvet denne opskrift i syv år på fire forskellige ovne, og det er aldrig endt ud i en tør steg, sommetider står den seks timer og sommetider syv. Måske er det fordi jeg altid sørger for at købe en steg med ben. Dette er ganske enkelt den bedste flæskesteg man kan sætte tænderne i 👍

  -   2018-11-30 19:24:11
6 timer er alt for meget. Det skal være 3 timer som i alle andre opskrifter på nettet.

  -   2017-12-25 14:50:41
Den blev ikke god ! Kedelig, selv efter de 6 timer. Sværen blev heller ikke sprød under grillen.

  -   2017-12-24 23:19:17
Jeg kan kun give de andre ret . Super god måde at lave en flæskesteg på

  -   2017-11-18 11:34:46
Den bedste opskrift på flæskesteg jeg har prøvet. Jeg har brugt den adskillige gange - altid med lækker saftig steg som resultat. Og hvis man "kun" har 5 timer, så kan man godt bruge opskriften alligevel :) I stedet for grill benytter jeg varmluft 275 grader til at få sværen sprød, det er lettere at få hele sværen sprød uden at brænde toppen på den måde. Husk at tage stegen ud mens ovnen varmer op fra 100 til 275 grader, da stegen ellers får for meget varme og bliver lidt tør.

  -   2017-10-11 11:58:45
Jeg drypper altid sværen med eddike dupper det på, også godt med groft salt ned i rillerne ,skær dem lidt dybere hvis slagteren har haft travlt. Hvis stegen ikke er helt lige, fold lidt stanniol og kom ind under ,så den er lige høj overalt.

  -   2017-03-14 20:41:10
Fulgte ovenstående opskrift og flæskestegen var gennemstegt og så tør og kedelig at vi måtte drikke en masse. ØV

  -   2017-03-04 10:44:57
Jeg ville nok sige hele seks timer, er mig lidt meget at bruge på madlavning for en simpel kamsteg. Men ok, en kold vinterdag hvor man alligevel vil være indendøre hele dagen, så går det jo nok fint. Ellers en god opskrift.

  -   2017-01-13 11:59:29
Jeg har altid værret uheldig med at min flæskesteg er blevet tør, og har ikke kunne bruges dagen efer til pålæg. Men så prøvede jeg tilfældigvis denne her opskrift, SUPER LÆKKER. Siden har jeg KUN brugt den her opskrift. Jeg har stadig udfordringer med sværen . Jeg kan virkelig anbefalde opskriften :)

  -   2016-12-23 16:39:25
Super lækkert

  -   2016-12-08 16:41:00
Stil den med fordel ind frossen, brug stegetermometer må max blive 65 grader, Bliver den mere bliver den tør.

  -   2016-05-05 14:25:31
Efter 2 1/2 time i alm ovn ved 100 grader var min flæskesteg på 2,3 kg. færdig. Så steg IKKE stegen i 6 timer.

  -   2015-12-25 21:36:22
Rene Petersen 24/12. 2015 Den flæskesteg blev bare så mør ,og den var ikke tør og ingen bløde steder på stegen Enest minus jeg kunne ikke skære pæne skiver men den smagte bare så godt Første jule dag kunne jeg skære skiver Stegt som skrevet men sidste 1/2 time. 200gr (Saltet stegen fra lillejule aften i rillerne )

  -   2015-12-17 17:31:31
Hvor lang tid skal den stege, når det drejer sig om en steg på 2,5 kg? Please svar - skal lave mad til mine søde gamle forældre, og den skal være mør, men ikke tør.

  -   2015-09-27 19:55:14
Flæskestegen blev meget tør, men smagte ellers fint

  -   2014-12-24 14:57:25
Tja nu er der gået kun tre timer og flæskestegen er færdig ifølge stegetermometer. Så seks timer ups den holdt altså ikke, øv

  -   2014-12-23 15:55:25
Efter 6 timer og der skal skrues over på grill skal graderne osse op? Hvis ja, hvor højt?

  -   2013-12-21 19:49:14
vil man kunne langtidsstege den side om side med en and? skal nemlig lave både and og steg til juleaften :-)

  -   2013-10-11 11:34:42
Gav en perfekt og meget mør og saftig steg.

  -   2012-12-20 11:33:29
Den bedste steg jeg nogensinde har lavet og ikke mindst smagt - Den gik rent ind hos gæsterne og opskriften er selvfølgelig delt. Noget så godt skal man jo ikke holde for sig selv ;-) Så 1000 tak, Susan!!

  -   2012-12-04 22:26:14
Den suverent bedste flæskesteg jeg har lavet (og smagt). Jeg fik fantastiske svær, lækker mørt kød og så var det jo nemt at lave, da den "bare" skal sættes i ovnen stille og rolig. Jeg laver ikke flæskesteg på andre måder fra nu af, altså bortset fra grillen ;0)

  -   2012-04-20 17:05:10
Helt sikkert den bedste flæskesteg jeg har fået. Den var super saftig og sværen poppede op og blev helt vild sprød. Smed et løg og lidt gulerødder i et ildfast fad og satte stegen direkte på bunden af fadet. Herefter hældte jeg vand i så det nåede 1 cm. op af stegen og hver time dryppede jeg sværen med væden fra bunden. Super lækker sovs.

  -   2012-01-09 19:43:34
følg helt opskriften, den er helt super, det er så mørt og sprødt, man skal bare have masser af tid, men det er det hele værd.

  -   2011-12-23 22:16:32
Hej Per. Jeg ved ikke hvilken ovn du har brugt til den flæskesteg, men jeg har lavet den i både alm. og varmluft ovn, og jeg har endnu aldrig været ude for, at sværen blev sej ;-(

  -   2011-12-08 23:06:36
Ingen grund til forviring, denne opskrift giver super saftig flæskesteg. Derimod blev sværen ikke god, den puffede fint op og overfladen var super sprød, men sværen var sej.

  -   2011-04-21 11:01:04
Har nu tænkt mig at prøve langtidsstegning, men er lidt forvirret. På denne opskrift står der 6 timer ved 100 grader. Kigger man på andre herinde står der 2½ time ved 100 grader. Samme størrelse steg ?

  -   2010-12-04 10:40:12
Langtidsstegning har jeg nu prøvet for første gang. Det tager jo syv år og en madpakke, men, indrømmet, det var værd at vente på.Saft og kraft,mums!:-)

  -   2010-05-21 08:00:18
Der skulle selvfølgelig stå at man IKKE kan gå "forkert" af denne opskrift ;-)

  -   2010-05-19 06:31:24
Hejsa Helle. Ja, man KAN faktisk ikke gå glip af denne opskrift. Glæder mig, du kan li den ;-) Vh. Susan

  -   2010-05-15 14:53:56
Har nu prøvet denne opskrift 2 gange. Supergod og mør hver gang.