Bollemælk med trilleboller
Hovedingrediens : Mælkeprodukter - Mælk Højtid: Hvide Tirsdag Indsendt : Red : |
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog |
|
2 liter mælk varmes på komfuret, et par kanelstænger eller fintrevet citronskal tilsættes. Når mælken koger tilsættes Trilleboller - Brødboller.
2 æggeblommer piskes i en suppeterrin sammen med lidt fløde. Bollemælken hældes kogende over i terrinen, imens der røres rask i bollemælken, som tilsmages med lidt salt. Retten er klar til servering. Stødt kanel og sukker bydes til bollemælken. Tips: Se opskrift på Trilleboller - Brødboller her |
Tirsdag efter fastelavn blev overalt kaldt hvide tirsdag. Den dag spiste man varm mælk og æggesøbe med hvedebrød eller -boller ("bollemælk"). Navnet, hvide tirsdag kommer af, at den dag brugte man hvidt mel. Til daglig bagte man jo med det mørke rugmel.
Først om onsdagen begyndte selve fasten. Der skulle alle møde op i kirken med aske i hår og ansigt. Skikken ændredes til, at præsten dyppede sin finger i asken og tegnede et kors i panden på hver enkelt kirkegænger, mens han mumlede: "Menneske, du er kun aske". Det skulle være med til at gøre menneskene ydmyge og fromme i fastetiden. Askekorset blev afskaffet ved reformationen, men navnet askeonsdag er bevaret. Fastelavnsugens sidste dage blev blot kaldt for torsdag, fredag, lørdag i hvedebrødsugen. At disse dage ikke havde specielle navne kan skyldes, at den rigtige festtid nu var forbi. |
Opskriften er vist 95594 gange,
og udskrevet 753 gange. Bedømmelse af denne opskrift: 4.1 (21 stemmer) |
|
Kommentarer AndreasRottenberger - 2023-09-12 18:30:24 Et strejf af stjerneanis gør godt, til dessert. Arne Marthedal - 2010-02-15 08:37:46 Det er kun os gamle, der kender den ret, og der er nok heller ikke mange, der faster mere - ser det ud til!!! |
Vælg den udskrift der passer dig bedst
Den skrabede, som er uden kommentar og uden beregning.
Den HELT skrabede, som er uden kommentar, uden beregning og uden billede.
Meget stor skrift
Den midellange, uden kommentar men med evt. beregning
Den lange, med både evt. beregningen og kommentarer, kan fylde mange sider
Hvis du kun skal bruge liste med ingredienserne