Stegt kalvelever i estragon-cremesauce med glaserede gulerødder

Stegt kalvelever i estragon-cremesauce med glaserede gulerødder, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 4

HovedretterRet : Hovedretter - Diverse Hovedretter

Hovedingrediens : Kalvekød - Kalvelever

Ukendt oprindelseslandIndsendt :      Red :

Ingredienser:
4 skiverkalvelever (175 g pr. og ca. 2 cm tykke)
 
 hvedemel til pudring
2.5 dl.piskefløde
3 skalotteløg
1 dl.sherryeddike
1 lille bdt.estragon (fransk)
 olivenolie (til stegning)
 salt
 peber
 
500 g.nye gulerødder med top
15 g.smør
 salt
 sukker
1 bdt.kørvel
500 g.nye kartofler
 
Opskrift:
Leverskiverne pudres med mel og krydres med salt og peber. På en pande steges skiverne svagt rosa i olivenolie over svag varme - 5 minutter på hver side. Leverskiverne tages af panden og stilles tildækket, og i den samme olie sauteres de finthakkede skalotteløg. Når løgene er sauterede, kommes vinaigren på, og der koges ind, til denne næsten er helt fordampet. Så hældes piskefløden på, og der koges ind til passende sauce konsistens. Estragon hakkes fint og kommes i saucen. Ved servering anrettes leverskiverne på et fad, og saucen hældes over.

Inden da renses gulerødderne (lad 1 cm af toppen blive siddende) og lægges i en gryde. Kom koldt vand ved, så det står halvt op om gulerødderne. Kom smørret ved og giv det hele et knips salt og et knips sukker. Lad det koge ind over rask varme til sukkervandet og smørret "glaserer" gulerødderne. Anret dem på et lille fad og drys dem med finthakket kørvel.

Retten serveres med nye kartofler

Tips:

Mange mennesker synes ikke om stegt lever. Men prøv at stege den rigtigt. Indeni skal leveren være svagt rosa - den må ikke blive tør og slet, slet ikke være rå. Begge dele er lige uheldigt. Følg stegetiden i opskriften, så bliver leveren lige, som den skal være. Lever bør altid serveres varm og frisk tillavet.





karakterer:
Opskriften er vist 14063 gange,
og udskrevet 325 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.8    (4 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

Der er ikke tilføjet nogen kommentar til denne opskrift endnu