Limemarineret kalvekotelet med grøntsager

Limemarineret kalvekotelet med grøntsager, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 2

HovedretterRet : Hovedretter - Diverse Hovedretter

Hovedingrediens : Kalvekød - Kalvekoteletter

Ukendt oprindelseslandIndsendt :      Red :

Ingredienser:
 En meget tyk kalvekotelet (ca. 340 g) med skaft, afpudset for sener og lidt af fedtet.
 
0.25 lime reven skal heraf
0.5 lime saften herfra
 peber fra kværn
100 g.grønne bønner
100 g.forårsløg eller sukkerærter
20 g.smør
1 dl.piskefløde
1 tsk.hele Madagaskarpeber
1 spsk.fintskåret ingefær
 
Opskrift:
Koteletten krydres med peber, og fedtkanten ridses. Kødet marineres i reven lime-skal og -saft i ca. 1 time. Vend kødet af og til.

Bønnerne koges sprøde et par minutter, køles i koldt vand og skæres skråt i "spidser". Bruges sukkerærter, skæres de over 2-3 gange på skrå. Bruges forårsløg, skæres de i tykke, skrå strimler.

Ovnen sættes på 160 grader. Først brunes koteletten 1½ minut på hver side i smør på en lille pande. Krydres så med lidt salt og sættes i ovnen i et lille, ildfast fad i 13 - 15 min. Så tages den ud, pakkes ind i stanniol og hviler 8-10 min.

I panden tilsættes madagascar-peberkornene, piskefløde og det meget fintskårne ingefær. Koges igennem - smages til - og grøntsagerne vendes deri. Serveres efter en kort gennemvarmning sammen med kødet, som skæres i pæne skiver evt. ved bordet. Som tilbehør kan f.eks. serveres frisk brød eller bagte kartofler.

Tips:

Du kan selv pudse skaftet på koteletten helt rent. Skær en lille ring, med en skarp kniv, der hvor kødet begynder. Med bagsiden af kniven skrabes så fedt og hinde af skaftet i retning væk fra kødet.





karakterer:
Opskriften er vist 9680 gange,
og udskrevet 190 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
5    (1 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

Der er ikke tilføjet nogen kommentar til denne opskrift endnu