Mørbrad med bacon
Hovedingrediens : Svinekød - Svinemørbrad Hel Indsendt af : Lissi Petersen Indsendt : Red : |
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog |
|
Til 4 pers. skal der bruges 2 små svinemørbrader på ca. 350 gram.
Bladene af 2 kviste timian hakkes fint. Drys lidt salt, peber og den hakkede timian på mørbraderne. Halvdelen af baconskiverne lægges som tagsten ved siden af hinanden, og den ene mørbrad rulles ind i dem. Gør på samme måde med resten af baconskiverne og den anden mørbrad. Olien varmes op på en stor pande, og mørbraderne brunes godt på alle sider ved stærk varme. Tag dem af panden og læg dem i en bradepande. Kog panden af med hvidvin. Laurbærblade og 3 kviste timian tilsættes. Det hele hældes i bradepanden til mørbraderne. Steg mørbraderne i den forvarmede ovn ved 200 grader (varmluft 180 grader) på 2. rille fra neden i 15-17 minutter. Tag dem så op af bradepanden og lad dem hvilke i 5 minutter, pakket ind i alufolie. Hæld stegeskyen gennem en si og giv den et opkog. Server mørbraderne skåret i skiver med stegeskyen til. |
|
Opskriften er vist 341578 gange,
og udskrevet 3554 gange. Bedømmelse af denne opskrift: 3.6 (24 stemmer) |
|
Kommentarer Ole - 2015-10-30 11:36:00 Rigtig lækkert at grille mørbraden. Prøv at brune den ved fuld skrald i 1 min. på 4 sider. Steg den herefter færdig ved laveste blus i 3-4 min. på 4 sider. Ved 3 min. på hver side bliver den lyserød og ved 4 min. gennemstegt. Udført masser af gange på Weber Q300. Helmersen - 2015-10-24 19:07:02 Spild af godt kød når det kun er i ovnen i så kort tid. Det var råt indeni. Useriøs opskrift. anonym - 2015-09-13 15:20:45 Husk svinekød skal gennemsteges; 65-70˚ kernetemperatur. Per - 2013-01-14 19:45:42 På billedet har vi serveret fyldte bagte kartofler, og vi har jævnet stegeskyen let med hvedemel. birkbak - 2009-07-16 16:46:58 har lavet den uden at brune mørbrad først, den skal bare have lidt længere tid i ovnen, men rigtig lækkert og så med flødekartofler og salat lækkert. birkbak - 2009-06-26 16:10:28 er det nødvendigt at brune mørbraden først, kan de ikke lægges direkte i ovnen |
Vælg den udskrift der passer dig bedst
Den skrabede, som er uden kommentar og uden beregning.
Den HELT skrabede, som er uden kommentar, uden beregning og uden billede.
Meget stor skrift
Den midellange, uden kommentar men med evt. beregning
Den lange, med både evt. beregningen og kommentarer, kan fylde mange sider
Hvis du kun skal bruge liste med ingredienserne