Dhal suppe

Dhal suppe, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 4 Portioner

SuppeRet : Suppe - Diverse supper

Ukendt oprindelseslandIndsendt af : sus.m

Indsendt :      Red :

Ingredienser:
2.5 dl.gule mungbønner (moong-dal)
1.5 l.vand
1 tsk.gurkemeje
2-3 tsk.revet frisk ingefær
1 hakket rød chili (gerne m. kerner)
 
3 spsk.smør (gerne Ghee) eller olie
1 spsk.spidskommenfrø
0.5 tsk.Asafoetida (Hing eller Dyvelsdræk)
1-2 tsk.salt
 Evt.lidt cayennepeber
 
 Pynt:
 Friske korianderblade
 
Opskrift:
Vask mungbønnerne godt og lad dem dryppe af i en sigte.

Kom mungbønner, vand, gurkemeje, ingefær og chili i en gryde og lad det koge op.
Dette skal simre i ca 1 time, til bønnerne er godt møre.

Smør (ghee eller olie) opvarmes i en lille gryde, og spidskommenfrøene steges, til de bliver brune og velduftende.
Så tilsættes Asafoetida (hing) og dette syder et øjeblik.
Denne krydderblanding tilsættes suppen, som herefter smages til med salt og evt cayennepeber eller ekstra chili.

Suppen skal trække - småsimre ca 5 minutter herefter, til krydderierne har udviklet sig helt.

Serveres godt varm med korianderblade på toppen.

Tips:

Der kan også bruges grønne mungbønner. Asafoetida fåes i velasorterede indiske forretninger. Det lugter ikke ret godt, men i små mængder giver det lige dette helt specielle indiske islæt til suppen. Som evt hovedret skal der serveres masser af godt brød til. Velbekommen!





karakterer:
Opskriften er vist 13361 gange,
og udskrevet 123 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
5    (1 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

Der er ikke tilføjet nogen kommentar til denne opskrift endnu