Arabisk inspireret suppe med tre smage

Arabisk inspireret suppe med tre smage, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 4 Portioner

SuppeRet : Suppe - Diverse supper

Ukendt oprindelseslandIndsendt af : Ask

Indsendt :      Red :

Ingredienser:
 Kartoffel-porresuppe med spidskommen og korianderfrø:
1 løg
2 fedhvidløg
5-6 kartofler
1 porre
1 spsk.hel spidskommen
1 tsk.hel korianderfrø
2 spsk.rapsolie
 Oksebouillon
 Salt
 peber
 
 Sød kartoffelsuppe med ingefær:
0.5 løg
3 cm.frisk ingefær
1 stor sød kartoffel
1 dl.fløde
1 spsk.rapsolie
 Grøntsagsbouillon
 salt
 peber
 
 Koriander yoghurt:
2.5 dl.Græsk eller tyrkisk yoghurt 10%
1 håndfuld groft hakket korianderblade
 
Opskrift:
Koriander yoghurt:
Bland yoghurt og korianderblade og lad det trække 1/2-1 time.

Kartoffel-porresuppe med spidskommen og korianderfrø:
Stød spidskommen og korianderfrø groft. Hak løg og hvidløg groft. Skær porren i skive ca. 1 cm. og kartoflerne i grove tern. Varm olien i en gryde og tilsæt spidskommen og korianderfrø og lad det stege et par minutter, tilsæt løg, hvidløg og porre og sauter et par minutter. Tilsæt kartofler og bouillon (så det lige dækker grønsagerne) og lad det simre til kartoflerne er møre. Blend suppen og smag til med salt og peber.

Sød kartoffelsuppe med ingefær:
Hak løget groft, ingefæren finit og skær kartoflen i tern. Sauter løgne i olien i et par minutter, tilsæt kartoffel, ingefær og bouillon (så det lige dækker grønsagerne), og lad det simre til kartoflerne er møre. Blend suppen, tilsæt fløden og smag til med salt og peber.

Anret suppen i en dyb tallerken med 2/3 kartoffelsuppe, 1/3 Sød kartoffelsuppe og en skefuld af koriander yoghurten. (Det kan gøres rimeligt festligt da de tre ingredienser har hver deres farve, men prøv at bland det så lidt sammen som muligt så man har en chance for at smage supperne hver for sig).

Tips:

Kan du ikke skaffe sød kartoffel kan den erstattes af 4-5 gulerødder.





karakterer:
Opskriften er vist 20157 gange,
og udskrevet 343 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.5    (13 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2016-09-18 17:01:45
Absolut en favorit i mit køkken. Vidunderlig smagssammensætning. Udseendet imponerer også gæster.

  -   2009-05-20 08:56:45
Nem - Flot - Velsmagende! Det må da betegnes som en succes! Topkarakter fra mig!

  -   2008-12-21 12:54:33
ja det var en supper i skulle prøve den.

  -   2008-11-06 08:10:29
Suppen er nem at lave, den ser godt ud og så er det en smags-symfoni der vil noget! PRØV DEN! Havde ikke selv sød kartoffel, men brugte gulerod istedet, det var super. :-)