Appelsinkager

Appelsinkager, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 10

KonditoriRet : Konditori - Diverse Konditorkager

Hovedingrediens : Citrusfrugt - Appelsin

Oprindelsesland : Danmark

DanmarkIndsendt :      Red :

Ingredienser:
 Sandkage masse:
100 g.hvedemel
100 g.sukker
100 g.smør
2 æg
 
 Mazarin masse:
120 g.kransekagemasse
90 g.sukker
90 g.smør
2 æg
 
 Sarah Bernhard:
2.5 dl.piskefløde
75 g.hvid chokolade
15 g.appelsinsmag eller ¼ dl koncentreret Fun appelsinsaftevand
10 g.glukose
 
 Marcipan:
250 g.kransekagemasse
250 g.flormelis
80 g.glukose
 rød og gul frugtfarve
 overtrækschokolade
 
Opskrift:
Sandkagemasse:
Det er bedst at røre kagen med en håndmikser. Rør blødgjort smør med sukker til det er hvidt og skummende. Tilsæt et æg af gangen. Rør melet i dejen.

Mazarinmasse:
Brug også her håndmikser. Rør masse og sukker godt sammen. Kom halvdelen af smørret i og rør det ud. Tilsæt et æg af gangen. Pas på ikke at røre for meget.

Sarah Bernhard:
Bring fløden i kog. Tilsæt chokoladen under omrøring. Tilsæt appelsinsmag eller koncentreret saftevand. Sættes på køl ca. et døgn.

Marcipan:
Alle ingredienser til marcipanen kommes i en skål og røres godt sammen, så det er helt samlet.

Sådan laves appelsinkagen:
Bland sandkagemasse og mazarinmasse sammen og kom det i en form (30x30) med bagepapir i bunden. Bag bunden i en forvarmet ovn ved 160 grader i 15-20 minutter. Når bunden er kold, laver man 10 runde bunde 6 centimeter i diameter 5 bunde 5 centimeter i diameter. De 5 stk. flækkes med en kniv og bruges til låg. Pisk Sarah Bernharden stiv og sprøjt den på bundene. Stilles på frost, til den er god fast. Kom derefter lågene på. Rul marcipanen ud i 2 millimeters tykkelse (husk godt med hvede- eller flormelis på bordet, så marcipanen vil slippe) og udstik 10 cirkler af 10 centimeter i diameter. Kagerne overtrækkes med den orange marcipan. Dyppes med chokolade i bunden og pyntes efter smag.

Kagerne skal stå på køl indtil serveringen.





karakterer:
Opskriften er vist 22269 gange,
og udskrevet 218 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
3.1    (9 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2005-01-01 01:01:01
Kan disse lækerier fryses