Kanelsnegle Diabetes 02
Fedtfattig opskrift Indsendt af : Erfaren diabetiker Indsendt : Red : |
|
|
Udrør gæren i den lunkne kærnemælk i en stor dejskål.
Bland sukker og salt med 3/4 af melet og hæld blandingen i skålen. Ælt massen med dejkroge ca. 3 min. på mellemste hastighed eller i ca. 10 min. med hænderne. Tilsæt resten af melet og ælt indtil dejen er smidig og slipper skålens kanter. Lad dejen hæve i ca. 30 min ved stuetemperatur. Slå den hævede dej ned og ælt den smidig på et bord. Del dejen i 2 og rul hvert stykke ud, så de måler ca. 25 x 25 cm. Bland bordsødemiddel og kanel i en kop og rør det derefter sammen med smøret. Smør kanelsmøret ud i et jævnt lag på begge dejstykker. Rul derefter hvert dejstykke sammen til en pølse og skær hver dejrulle i 12 skiver. Læg de 24 snegle på 2 bageplader beklædt med bagepapir. Lad sneglene hæve ca. 45 min. Pensl kanelsneglene med mælk og bag dem i en forvarmet ovn i 6-8 min. ved 200 C. Tips: Den lille mængde sukker er ok for en diabetiker. Hvid hvede er fuldkornshvedemel med højt fiberindhold, der er malet på en speciel måde, der giver et fint, hvidt mel, der ligner og opfører sig som almindeligt hvedemel. Brød bagt med hvid hvede er særdeles velegnet til diabetikere, da disse ikke må spise brød, der er bagt (udelukkende) af almindeligt hvedemel, der giver en alt for stor og hurtig stigning af en diabetikers blodsukker. |
|
Opskriften er vist 27839 gange,
og udskrevet 732 gange. Bedømmelse af denne opskrift: 4.3 (6 stemmer) |
|
Kommentarer anonym - 2012-04-28 13:51:34 Har lige fået konstateret diabetes, og er superglad for at ha fundet opskrifter jeg kan bruge. Skal bestemt afprøve denne her, da min søde tand bestemt ikke er gået i hi :) Kacey - 2010-06-08 18:20:41 En diabetiker må gerne få sukker, bare ikke særlig meget. anonym - 2010-04-30 18:51:02 diabetiker må da ikke få sukker ??? AP - 2009-03-09 22:47:48 Det lyder til at være en lækker snegl.. :o) Gad vide om man kan udskifte fyldet med kanelstrøet æblemos..? Eller bliver det mon for meget sukker? Erfaren diabetiker - indsender af denne opskrift - 2008-10-13 07:15:36 Kom endelig ikke havregryn i pandekagerne. Hvid hvede indeholder lige så mange fibre som havregryn - det er netop idéen med den hvide hvede. Hvid hvede er fuldkornshvedemel med højt fiberindhold, der er malet på en speciel måde, der giver et fint, hvidt mel, der ligner og opfører sig som almindeligt hvedemel. Brød/pandekager bagt med hvid hvede er særdeles velegnet til diabetikere, da disse ikke må spise brød/pandekager, der er bagt (udelukkende) af almindeligt hvedemel, der giver en alt for stor og hurtig stigning af en diabetikers blodsukker. Og ja, der er sukker i kærnemælk, men det er så små mængder, at en diabetiker ikke overskrider de 5-6 g, der er tilladt i forbindelse med et måltid. Tal med en diætist, Lykke. Lykke - 2008-09-23 13:47:03 Det man skal huske på er at der også er sukker i kærnemælk (mælk generelt) er blevet anbefalet at bage dem, men bytte halvdelen af væsken ud med mælk, og ca 200 gr af hvid hvede ud med havregryn. Så giver det mere stabil stigning i blodsukkeret og en sundere for en diabetiker :) |
Vælg den udskrift der passer dig bedst
Den skrabede, som er uden kommentar og uden beregning.
Den HELT skrabede, som er uden kommentar, uden beregning og uden billede.
Meget stor skrift
Den midellange, uden kommentar men med evt. beregning
Den lange, med både evt. beregningen og kommentarer, kan fylde mange sider
Hvis du kun skal bruge liste med ingredienserne