Vaniljekranse uden sukker (Diabetes)
Hovedingrediens : Mel - Hvedemel Højtid: Jul Fedtfattig opskrift Oprindelsesland : Danmark Kilde : Per K. Fryseegnet : Ikke fryseegnet Indsendt : Red : |
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog |
|
Sigt mel, hjortetaksalt og salt ned i en stor røreskål.
Hak margarinen i med en skarp kniv. Derefter smuldres det mellem fingrene til en grynet masse. Vaniljestængerne flækkes på langs og kornene skrabes ud. De blandes med sukkeret og Perfect Fit, som derefter kommes i skålen med mel og margarine. Gem selve vaniljestangen til at lægge i kagedåsen det giver ekstra aroma af vanilje. Mandlerne hakkes fint med en kniv eller i en persillekværn. Også de blandes i melmassen. Dejen samles med æg. Ælt til den får en konsistens som marcipan. Herefter køres dejen gennem en kødmaskine monteret med stjerneplade eller den trilles ud i lange stænger med en diameter på ca. 1 cm. Skær dejen på skrå i længder af ca. 8 cm. Form dem til kranse og læg dem på bagepapir på en ovnplade. Bages på næstøverste rille i en forvarmet ovn 200 grader C alm ovn. i ca. 9 minutter, til de er gyldne. Afkøles på rist, lægges i kagedåse med en flækket vaniljestang uden korn. Tips: Dejen kan æltes i en foodprocessor eller røremaskine. Får vaniljekransene lov til at hvile i 3 dage bliver de endnu bedre. |
|
Opskriften er vist 166931 gange,
og udskrevet 6553 gange. Bedømmelse af denne opskrift: 3.6 (31 stemmer) |
|
Kommentarer Ulla Brandt. 26/4. - 2022-04-26 19:51:02 Jeg har lavet de dejlige vanillekranse til min gamle far på plejehjemmet, han er så glad ved dem, han har diabetes. Ingen problem med blodsukkeret, vi synes også de er rigtig gode. Fir Nordjylland - 2020-12-03 21:09:01 Denne vanille krans føles tryg at spise, med tanke på at der er så lidt sukker i lidt svær at trille til kranse men jeg lavede dem som flade kager og de smagte godt SusRoskilde - 2018-12-02 22:04:50 God opskrift. Jeg er nødt til at korrigere. Insulinkrævende diabetikere må spise nøjagtig som alle andre, og så meget sukker, de vil, bare de tager insulin, der svarer til. Dem, der siger noget andet, er ikke diabetikere. Hvis de har lyst, kan de spise meget sukker, men så tager de på som andre. Hvis de ikke tager insulin, kan blodsukkeret stige meget - også til 21,8, men så har man også spist mange småkager. Hilsen Susanne, diabetiker anonym - 2016-12-13 19:48:17 Som diabespatient må man få ca. 5 g. sukker 4-5 gange dagligt. Med denne opskrift vil det jo betyde 10 vanillekranse, og det er der vel i gen, der spiser. Synes at det blev rigtig fine småkager. Per - 2015-12-21 20:54:45 Den smule sukker der bruges her kan sagtens gå til diabetikere, sukkeret er i for at skjule bismagen fra sødestoffet. maia - 2015-12-20 13:51:24 Det giver jo ingen mening at kalde det en diabetesopskrift,når den indeholder sukker. Man kan vel nøjes med perfekt fit eller stevia Kristina - 2015-12-11 08:31:19 Jeg har haft min dej i køleskabet 3 dagen inden jeg bagte dem. De er okay småkager men i min verden ikke vanilje kranse. Jeg har kommet meget god vanilje i og ingen sukker. De skulle have længere tid i min ovn men er blevet dejligt sprøde. bente - 2014-12-14 12:36:01 hej jeg har lige bagt dem og den første portion blev ikke gode de blev alt for søde ved ikke om det var forde jeg brugte andet sødemiddel end perfekt fit anden portion halvverede jeg søddemiddel og de blev bedre Linn - 2013-11-25 13:02:15 hejsa I skriver at kransene bliver bedre vis man lader dem hvile i 3 dage! er det før eller efter bagningen de skal hvile ? mvh Linne Farmakonomelev - 2011-12-05 06:49:39 Jeg har lige lært om diabetes på skolen. Det er ikke helt rigtigt at sødemiddel ikke kan påvirker blodsukkeret - nogle kan, fordi de omdaannes til glukose. Jeg tør dog ikke at sige om perfect fit gør. Klinisk diætist - 2010-11-23 10:57:20 Vedr. blodsukkerstigningen, så er det kun kulhydrater (fx sukker og mel) der påvirker blodsukkeret. Fedt påvirker ikke blodsukkeret (et fedtrigt måltid vil ovenikøbet kunne betyde et lavere blodsukker, da fedtet nedsætter tømningen af mavesækken). Erstatter man noget af margarinen/smøret med kvark, sænkes fedtindholdet og det er fint, men faktisk tilfører man lidt kulhydrat (mælkesukker) fra kvarken! Kage er nu engang kage, og man skal som der bliver sagt spise sig mæt i mad og nyde lidt kage. Et blodsukker på 21,8 skyldes ikke 3-4 småkager som er ok. God jul til alle :o) Sukkerfrikager - 2009-06-18 16:30:58 Brug kun Perfect Fit og drop sukker i opskriften. Derved kan du sagtens droppe 50% af margarinen. Personligt bruger jeg altid flydende Becel. Erfaren diabetiker - 2008-11-19 08:56:17 Svar til Jensen Stigningen i blodsukkeret skyldes sikkert margarinen. Prøv at erstatte halvdelen af margarinen med kvark. benthe - 2007-11-29 11:51:57 til Kimaage.. kunstigt sødemiddel . kimaage - 2007-11-27 18:15:07 er ny her - hvad er perfect fit ??? Edith - 2007-11-25 18:16:32 det er ikke på grund af disse småkager , at blodsukkeret er steget. Per - 2007-11-21 00:56:31 Det er jo ikke meningen at man skal spise sig mæt i vanillekranse. anonym - 2007-11-16 12:34:04 Perfect Fit påvirker ikke blodsukkeret jensen - 2006-12-29 11:02:19 Pas på, dette er ikke småkager for diabetes patienter. Prøvede dem her i julen, blodsukkeret hos patienten steg kraftigt til 21,8 |
Vælg den udskrift der passer dig bedst
Den skrabede, som er uden kommentar og uden beregning.
Den HELT skrabede, som er uden kommentar, uden beregning og uden billede.
Meget stor skrift
Den midellange, uden kommentar men med evt. beregning
Den lange, med både evt. beregningen og kommentarer, kan fylde mange sider
Hvis du kun skal bruge liste med ingredienserne