Bacon-krondyrmørbrad fyldt med æbler og savie

Bacon-krondyrmørbrad fyldt med æbler og savie, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 4 Pers.

HovedretterRet : Hovedretter - Ovnsteg - Ovnstege

Hovedingrediens : Kronhjort - Hjort - Hjortemørbrad

Ukendt oprindelseslandIndsendt af : Sofia

Indsendt :      Red :

Ingredienser:
2 krondyrmørbrad a 325 g
2 danske æbler
4 stilkeSalvie, frisk
 Olivienolie
 Engholm smør til stegning
 Salt
 peber
 Køkkensnor el. bomuldsnor
8 skiverBack bacon
 
 Valnøddesauce:
2-3 skalotteløg
2 fedhakkede hvidløg
125 g.grofthakkede valnødder
0.5 dl.hvidvinseddike
2 dl.tør hvidvin
6 dl.kyllingefond el. bouillon
6 dl.Engholm piskefløde
 Salt
 peber
 Evt.lidt citronsaft
 
 Pynt:
 Friterede forårsløg
 
Opskrift:
Del æblerne i kvarte, fjern kerne- huset og sauter dem et kort øjeblik i smør. Pluk salviebladene af stilkene.

Skær en åbning på langs i hver mørbrad, krydr med salt og peber og fyld mørbraderne med æbler og salvieblade.
Fold mørbraden godt rundt om fyldet, og snør en køkkensnor rundt om mørbraderne, så den ligner en rullepølse.

Brun hurtigt mørbraderne i lidt olivenolie på en pande, og læg dem i et ildfast fad. Dæk mørbraderne med baconskiver og steg dem færdige i ovnen ved 200° C i 12-15 minutter.

Lad kødet hvile tildækket i ca. 15 minutter.

Valnøddesauce:
Sauter hakket skalotteløg, hvidløg og valnødder i olivenolie, til løgene er klare. Tilsæt hvidvinseddike og lad det koge næsten helt ind. Tilsæt hvidvin og lad det ligeledes koge næsten helt ind. Tilsæt fond og kog det næsten helt ind. Kom fløden ved, og lad det koge i ca. 10 minutter til konsistensen er let cremet. Krydr med salt og peber og smag til med lidt citronsaft.

Læg bacon stykkerne til side, fjern snoren og skær mørbraderne i skiver.


Skær den grønne del af forårsløgene og skær dem i meget tynde skiver. Fritér dem i varm olivenolie i ca. 20 sekunder, løgene skal tages op lige før den holder op med at syde.

Serveres med sauteret spinat, Hasselback kartofler og friske tranebær varmet i honning og smør.

Tips:

Servering:
Placer den sauterede spinat midt på tallerkenen. Anret mørbradskiversammen med bacon ovenpå spinaten, omkrans med valnøddesauce og friske tranebær varmet i honning og smør. Server Hasselback kartofler til.





karakterer:
Opskriften er vist 29136 gange,
og udskrevet 1054 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4    (10 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2009-10-12 15:57:30
Har lige læst den samme opskrift i kogebogen der hedder 100 gode opskrifter til vinter, Jul og Nytår. Jeg skal lave den i aften og glæder mig til at smage det.