Hvid Chokolade delice “kronprinsesseparret”

Hvid Chokolade delice “kronprinsesseparret”, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 1 Portioner

Kold DessertRet : Kold Dessert - Diverse kolde desserter

Hovedingrediens : Frugt - Rabarber

Ukendt oprindelseslandIndsendt :      Red :

Ingredienser:
 Kiksebund:
15 kiks af digestive-typen
125 g.smør
 
 Rabarbersorbet:
450 g.rabarber(renset vægt) helst spinkle stilke
175 g.rørsukker
1 Vaniljestang
 
 Hvid chokolade mousse:
100 g.sukker
4 spsk.vand
1 æg
2 æggeblommer
200 g.hvid chokolade
2.75 dl.piskefløde
3 Husblas, blade
 
 Syltede rabarber:
250 g.sukker
500 g.rabarber renset vægt
0.5 Vaniljestang
 
Opskrift:
Kiksebunde:
Smelt smørret, smuldr kiksene og bland begge dele sammen. Fordel kiksemassen i en firkantet form. Bag kiksebunden letgylden 5-10 minutter i en 160 grader varm ovn. Afkøl og stik ud så det passer til den form du har valgt.

Rabarbersorbet:
Skær rabarberne i mindre stykke, tilsæt sukker. Flæk vanillen, skrab kornene ud og bland med rabarber og sukker. Film skålen og sæt den i vandbad. Når sukkeret er smeltet og rabarberne har smidt saften blendes hele skålens indhold og sigtes gennem en fin trådsigte. Kør til sorbet i en ismaskine. Lav små iskugler med en lille ske og frys dem helt hårde.

Hvid chokolade mousse:
Udblød husblassen i koldt vand. Smelt den hvide chokolade over vandbad til ca 30 grader. Kog vand og sukker sammen til ?blond karamel?/?tunge bobler eller helt præcist 121 grader celsius. Knug husblassen fri for vand og opløs bladene i den varme sukkersirup Pisk et æg og to æggeblommer sammen. Hæld siruppen i æggene, i en tynd stråle og under konstant piskning. Pisk æggemassen til den har rumtemperatur. Pisk fløden til let skum. Vend chokoladen i æggesnapsen og vend til sidst flødeskummet forsigtigt i.

Fyld 8 forme halvt op med den hvide chokolademousse. Læg en rabarbersorbetkugle ned i midten af formene. Fyld op med chokolademousse. Læg forsigtigt bunden på moussen i hver af de otte forme og stil dem med det samme i fryseren.

Syltede rabarber:
Tag 100 gr rabarber fra og skær i helt små tern. Skær resten af rabarberne i mindre stykker, bland med sukkeret og vanillen og bring det langsomt i kog. Lad det simre 10-15 minutter til rabarberne smider saften. Sigt gennem en fin trådsigte. Koges evt en smule til saften ? når den er kold ? har en sirusagtig konsistens. Hæld den kogende rabarbersirup over den små rabarberstykker og stil koldt.

Anretning:
Ved serveringen vendes den hvide chokolademousse ud på tallerknerne og de syltede rabarber kommes omkring.





karakterer:
Opskriften er vist 15430 gange,
og udskrevet 241 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
2.8    (2 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

Der er ikke tilføjet nogen kommentar til denne opskrift endnu