Nemt fedtfattigt fladbrød

Nemt fedtfattigt fladbrød, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 1 Portioner

Brød boller kiksRet : Brød boller kiks - Diverse brød

Hovedingrediens : Mel - Hvedemel

Fedtfattig opskrift

Ukendt oprindelseslandIndsendt af : HK

Indsendt :     

Ingredienser:
25 g.solsikkekerner
25 g.hørfrø
25 g.knækkede hvedekerner
25 g.knækkede rugkerner
25 g.sesamfrø + 1 spsk.
5 dl.vand
5 dl.kærnemælk
1 pk.gær
0.5 dl.olie (gerne rapsolie)
1 tsk.salt
1000 g.hvedemel
 
Opskrift:
Bring den halve liter vand i kog. Solsikkekerner, hørfrø, sesamfrø, hvede- og rugkerner hældes i og koges med i 2 minutter. I en dejskål hældes 4 dl. kærnemælk - det kogende vand og frø tilføjes og røres sammen - lad det hele afkøle i ca. 20 minutter. Tilsæt salt og olie. Gæren opløses deri og melet hældes i. Dejen samles med en håndmixer med dejkroge - den er ikke så fast. Når den er blank er den færdig. Dejen hæver i 45 minutter. Dejen hældes forsigtigt i en bradepande m. bagepapir og fordeles forsigtigt (må ikke mases, da det ødelægger brødets luftighed). Dejen efterhæver ½ time. 1 dl. kærnemælk smøres ud over brødet og en spsk. sesamfrø strøes over brødet. Bages i midten af ovnen. 200°C i ca. 20 minutter.

Tips:

Brødet er brugbart til en grillaften - snit da firkanter med en oliesmurt kniv, og brødet er let at brække. Dette brød er mikroovnsvenligt. Lav en sandwich. Skær en firkant ud i sandwichstørrelse - del den i to. Smør den underste del med sennep, læg skinke, hønsebryst, salami eller andet på og læg en skive ost over. Til sidste lægges toppen af brødet på. I mikroovnen i ca. 1 minut for fuld power. Og du har en lækker sandwich.





karakterer:
Opskriften er vist 16098 gange,
og udskrevet 302 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.7    (18 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2010-03-18 19:38:24
Simpelt hen noget af det bedste brød jeg længe har dmagt.

  -   2005-01-01 01:01:01
Mmmmm - lækkert og nemt - jeg brugte en økologisk 5-kornsblanding istedet for at stå og veje alle disse korn