Brunsviger på en halv time

Brunsviger på en halv time, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal:
Pers. 24 Pers.
KagerRet : Kager - Kager - Diverse

Hovedingrediens : Mel - Hvedemel

Ukendt oprindelseslandTilberedningstid : 30 minutter

Indsendt af : Benjamins farmor

Indsendt :      Red :
Brunsviger på en halv time, billede 4 Brunsviger på en halv time, billede 1 Brunsviger på en halv time, billede 2 Brunsviger på en halv time, billede 3
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
  Dej:
5 dl. Vand 1 tsk. 5 gram
1 spsk. 15 gram
1 dl. 100 gram
100 gram Gær, frisk
100 gram Sukker 1 tsk. 4 gram
1 spsk. 12 gram
1 dl. 85 gram
800 gram Hvedemel 1 tsk. 3 gram
1 spsk. 9 gram
1 dl. 60 gram

100 gram Margarine 1 tsk. 5 gram
1 spsk. 14 gram
1 dl. 90 gram
   
  Sukkermasse:
150 gram Margarine 1 tsk. 5 gram
1 spsk. 14 gram
1 dl. 90 gram
500 gram Brun farin 1 tsk. 3 gram
1 spsk. 9 gram
1 dl. 60 gram
2 spsk. Sirup, mørk 1 tsk. 7 gram
1 spsk. 20 gram
1 dl. 150 gram
0.5 spsk. Sødmælk 1 tsk. 5 gram
1 spsk. 15 gram
1 dl. 100 gram
1 tsk. Kanel, stødt 1 tsk. 2.5 gram
1 spsk. 7 gram
1 dl. 50 gram
   
Opskrift:
Dej:
Rør gæren ud i det lunkne vand, tilsæt sukker, mel og smeltet afkølet margarine. Æltes let til alt er samlet og fordeles jævnt i en stor bradepande. Tryk dybe huller i dejen (til sukkermassen) Dejen er ret blød!

Sukkermasse:
Margarinen smeltes i en gryde og røres sammen med farin, sirup, mælk og kanel. Den varme sukkermasse fordeles jævnt over dejen.

Sættes i en kold ovn - tænd på 200 grader C. alm. ovn og bag i 20 minutter.

Hæver meget, så husk en STOR bradepande 33x38 cm. eller deromkring.





Beskrivelse:

Den nemmeste opskrift på brunsviger

Er du en af de mange som ikke kan få nok af den lyse kage fyldt med en klistret sukker og farin masse på toppen? Her finder du opskriften på en snasket brunsviger, som er klar på kun 30 minutter. Nu er der ingen undskyldning for ikke at have friskbagt kage klar til kaffebordet. Opskriften er også ideel til børnefødselsdage, hvor kagen typisk dekoreres med små stykker vingummi eller slik.

Hvor kommer brunsviger fra?

Brunsviger er en kage, som nydes i hele Danmark, men særligt Fyn har et specielt bånd til den snaskede kage. Den dag i dag er der stadig uenigheder om, hvor brunsviger opskriften kommer fra. Nogle mener den stammer fra Fyn, mens andre siger, at den er af tysk oprindelse på grund af navnet, som er afledt af det tyske braunschweiger. I 1800-tallet var det dog udbredt at navngive kager med tysk klingende navne, så det kan sagtens være, at kagen er af Fynsk oprindelse.

Kigger man tilbage på historien, findes der en annonce fra en odenseansk bager, som i 1830 reklamerede for en brunsvigerkage. Opskriften som vi kender den i dag, kan spores tilbage til Madam Mangors kogebog, som blev udgivet i 1873. Uanset oprindelse er der nok ingen, som takker nej til et stykke hjemmelavet brunsviger.

Den populære brunner

Der er ingen tvivl om kagens popularitet. Den serveres typisk til fødselsdage eller arrangementer med mange folk. Hvem har ikke prøvet at få et gratis stykke brunsviger i forbindelse med en pris, åbning af nyt sted eller lign. Kagen har endda fået sin egen mærkedag. Brunsvigerens dag fejres hvert år på den sidste torsdag inden efterårsferien.

FAQ

Kan brunsviger fryses?

Ja, du kan nemt fryse brunsviger.

Hvor spiser man brunsviger med flødeskum?

I Nordjylland har man en tradition for at spise brunsviger med flødeskum.

Hvor stammer brunsviger fra?

Det vides ikke med sikkerhed, hvor brunsvigeren stammer fra. Ifølge kilder har den kærkomne kage enten Sit ophav fra Fyn eller Tyskland.

karakterer:
Opskriften er vist 950945 gange,
og udskrevet 18485 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.7    (925 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Energi:
KJ total 30061 (7157 kcal)
KJ pr. Pers. 1252 (298 kcal)
Vægt ialt 2300 gram
Vægt pr. Pers. 95 gram

Næringsindhold pr 100 gram
Energi 1307 KJ (311 kcal)
Protein 3.7 gram
Fedt 9.4 gram
Kulhydrat 53.6 gram



Næringsindhold, energi og energiprocenter
er beregnede
Lær mere her:
Kilde: Foodcomp

Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2024-08-25 09:31:02
Det snød mig ar Opskriftteksten er til 24 men jeg lavede en portion til 12 personer, som jeg så kom til at putte i en stor bradepande. Derfor blev den ikke så høj. Så vær opmærksom på det når du laver den

  -   2023-07-19 20:44:06
Det er bedst at undgå de dybe huller i dejen, for så vil det smeltede farin jo ganske simpelt havne i bunden af din kage! Så med forsigtighed! Som med næsten alt andet her i verden!

  -   2023-07-19 20:41:44
Jeg plejer at bruge Muskvado sukker fra Madagaska, det er 4 gange så dyrt, men giver en dybde i smagen, som folk ikke glemmer lige med det samme! Ingen kanel,en smule fint salt i dejen samt en god portion kardemomme, og så bruger jeg selvfølgelig sødmælk i stedet for vand?

  -   2022-06-26 14:37:27
Så lækker.kan klart anbefale den.jeg har aldrig smagt en bedre kage:) og jeg er fynsk:D

  -   2022-05-20 22:12:59
Skal ikke hæve. Jeg kommer en halv tak salt i.

  -   2021-10-14 16:58:13
Total favoritkage - hurtig og nem, til såvel morgen, brunch og kaffegæster 😄

  -   2020-08-03 15:46:28
Fantastisk lækker og nem at tilberede

  -   2020-06-13 12:45:14
Rigtig god. Tilpas mængde topping :) Tilfreds

  -   2020-05-29 16:37:21
Lavede kun halv portion af dejen, og det passede perfekt til en bradepande. Den smagte fantastisk, og som et + puttede jeg et 1/2 brev kagecreme i remoncen. 5 stjerne her fra

  -   2020-03-25 14:05:23
Der er så meget gær i opskiften at jeg kunne smage det i den færdig kage og et langt stykke tid efter “stak/prikkede” det stadig på tungen (Hvis nogle kender følelse)... Ellers dejlig, så prøver med mindre gær næste gang og håber at hævningen stadig vil funger... (12 pers til en springform str og måske kun 25g gær??)

  -   2019-12-19 18:25:24
Kommer et brev kage creme pulver i sukkermassen efter det er varmt og rører det rundt inden det på føres på dejen så er den perfekt❤️

  -   2019-04-25 15:32:44
Fantastisk opskrift, hurtig nem og lækker - men dejen er lidt fersk og bør efter min mening tilsættes ½ tsk. salt

  -   2018-10-06 16:18:02
Har igen og igen og igen bagt denne skønne brunsviger😋 Familien er VILDE med den..!! Jeg bager halv portion til en lille bradepande, som passer perfekt til 4 personer.

  -   2018-03-28 14:05:57
Den er fantastisk!!! Vi laver den altid. Jeg plejer at lave huller list før med fingrene og så igen med en ske, når sukkeret er helt på:-)

  -   2018-02-17 15:53:54
Hvordan fanden vil du lave huller, i en dej der er så Lind som den.

  -   2017-11-28 18:42:22
Den er heeeeeelt vild go jeg lavede den med min mor

  -   2017-11-28 08:29:50
den bedste brunsviger

  -   2017-07-07 23:54:28
Den er fantastisk god. Jeg brugte dog sødmælk istedet for vand. Skal helt sikkert lave den igen.

  -   2017-06-28 16:08:05
Dejlig nem .... slut med at købe brunsviger ;-)) ...ja husk stor bradepande ;-) passer perfekt til 38 X 40 med bagepapir op over kanterne :-))

  -   2017-05-16 15:45:13
Rigtig fin opskrift :) En dejlig blød og luftig dej. Den hæver MEGET, så pas på sukkermassen ikke løber ud i ovnen. Jeg brugt lidt mere kanel end nævnt og kom også lidt salt i dejen.

  -   2017-04-21 13:05:05
Hvor længe skal det hæve..??🤔

  -   2017-04-11 21:16:48
Hej Sidder og kikker på denne opskrift , Kan det passe at der kun skal bruges 0.5 spsk mælk ???

  -   2017-02-23 12:23:52
Simpelthen den bedste brunsviger opskrift jeg nogensinde har prøvet. Jeg synes dog at der var for lidt sukkermasse, så jeg lavede ½ portion ekstra og så passede det. Derudover kom jeg ½ tsk salt i til 6 personer da jeg kunne læse i tidligere kommentarer at det mangler. Sidst men ikke mindst brugte jeg 1 spsk. kanel i stedet for 1 tsk. Den smager virkelig himmelsk og det bliver helt klart en af vores favoritter herhjemme.

  -   2016-12-28 21:15:53
Den er rigtig god og nem. Men synes dejen kunne trænge til en smule salt 😊

  -   2016-12-26 13:11:51
Kan man bruge lys sirup i stedet?

  -   2016-12-03 11:02:21
Prøv at erstatte halvdelen af farin med kanel/sukker blanding (styrke efter smag, men mere kanel end man lige tror). Den bliver endnu lækrere, den skarpe farinsmag afbødes og end skøn fyldig sang fremkommer. Man kan ikke direkte smage kanelen 😛

  -   2016-11-20 18:12:37
Skal den i kold eller varm ovn? Fantastisk god kage! Anbefales av en nordmann!

  -   2016-11-16 10:23:24
Idag skal jeg bage den igen,til en masse pensionister,godt med guf,go til dem😄😄😄

  -   2016-11-12 09:45:15
Denne opskrift har flere gange været med til at redde dagen, når der kommer uanmeldte gæster eller når jeg har glemt at bage kage til et eller andet. Perfekt kage hver gang. Jeg plejer ofte at dække den til umiddelbart efter den er kommet ud af ovnen og så er den lækker blød og lun, når den serveres efter en times tid.

  -   2016-10-26 09:17:59
Vil lige sige, at den sagtens kan fryses når den er bagt. Pak den ind i bagepapir og put den i en 150 grader ovn i 8 - 12 min. hvis den kommes ind frossen. 5 min optøet.

  -   2016-10-26 09:12:22
Har lavet den mange gange. Den bedste opskrift jeg har prøvet

  -   2016-10-19 23:22:23
Den bedste opskrift på brunsviger. Og så nem og lave.

  -   2016-10-01 00:40:59
Har lavet den nogen gange efterhånden. Den er bedre end bagerens, og alle er vilde med den, og folk bestiller mig faktisk til at lave en til dem ;-) Og så er den let at gå til, jeg er ellers ikke en ørn til det med bagværk, men den her, den spiller bare ;-)

  -   2016-09-03 11:01:29
Er der nogen erfaring med at fryse den ned. Eller hvis jeg laver den dagen før. Bliver den lige så lækker når den lunes igen?

  -   2016-07-22 22:50:14
jeg har sat opskriften til 6 personer, hvilket passer perfekt til en springform! jeg har oveni købet lavet eksta sukkermasse, hvilket er helt utroligt lækkert! denne kage jeg bagte får 5 store stjerner! (og jeg er endda fra fyn :D)

  -   2016-07-15 13:48:06
Hej. Størrelsen på bradepanden står til 33 x 38 cm til 24 personer, men det samme, hvis man beder om opskriften til kun 12 personer. Hvad er mon korrekt?

  -   2016-06-13 21:53:22
Fulgte opskrift fra punkt til prikke, dog er min bradepande lidt støre end 33*38 og havde der for lidt mas med at få dejen ud til kanterne, men det lykkedes :) Den smager rigtig godt og er super hurtig og nem - selv om min ikke blev lige så flot som billederne vil jeg kale det en succes :D

  -   2016-06-05 17:42:17
Hvor lang tid skal den hæves

  -   2016-05-27 16:57:25
Rigtigt lækker og nem at lave - selv min far, som nok er den værste til at bage, kunne få det til at lykkedes. Kan klart anbefale den!

  -   2016-03-23 19:23:26
Dejen blev noget klæg - den fik ca. 900 g mel, indtil jeg løb tør. Det var lidt en udfordring at få det fordelt i bradepanden, men resultatet var helt perfekt - dog med lidt længere bagetid (ca. 30 minutter).

  -   2016-02-17 10:07:37
Min bradepander er ikke så store, så Jeg valgte at fordele dejen ud på to bageplader med bagepapir, så der er plads rundt om dejen og derved render sukkermassen ikke ud i ovnen. Blev derfor nød ti at vælge varmluftsovn, håber det går an.

Denne opskrift har flere end 40 kommentarer
Se alle kommentarer her