Dampet skærising med fennikel- og karryfrikassé

Dampet skærising med fennikel- og karryfrikassé, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 3

HovedretterRet : Hovedretter - Hovedretter med fisk

Hovedingrediens : FladFisk - Skærising

Ukendt oprindelseslandIndsendt :      Red :

Ingredienser:
600 g.skærisingfilet
 salt
 hvid peber
4 dl.fond (4 dl. vand og 0.5 bouillonterning eks. fisk, kylling, okse)
600 g.grønsager (heraf min. 1 fennikel, ellers eks. porre, løg, gulerødder)
 olie
1 fedhvidløg
5 dl.Kaffefløde 9%
 frisk basilikum
75 g.smør
1 tsk.karry
 
Opskrift:
Skærising:
Rul hver skærisingfilet, og krydr med salt og peber. Læg fileterne i den kogende fond i en gryde eller høj pande og dæk med et stykke stanniol. Fisken skal dampes i 5-6 min., til den bliver helt hvid og fast, og bagefter skal den stå og trække i ca. 5 min.

Fennikel- og karryfrikassé:
Til frikasséen svitser du de hakkede grønsager i olie sammen med karry og det hakkede hvidløg. Tilsæt den fond, som skærisingfileterne blev dampet i, og lad det koge, til halvdelen af væsken er væk. Tilsæt fløden og lad frikasséen koge til den får en cremet konsistens. Smag til med salt, peber, hakket basilikum og vend til sidst smørret i.

Til retten serveres desuden kartofler og grøn salat med krydderurtedressing. Den laves hurtigt ved at blende 1 dl olie med lidt hakket basilikum, salt og peber.





karakterer:
Opskriften er vist 15469 gange,
og udskrevet 365 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.6    (4 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2020-02-13 19:27:35
Jeg kan ikke tåle noget med lakridssmag - herunder fennikel! MEN da jeg udskiftede fennikel med persille og god dild (ikke den "døde dild" fra supermarkedet)så blev det en PERFEKT grøntsagsfrikassé (løg, gulerod, porre, blegselleri og blomkål - alt i skiver samt mast og hakket hvidløg). Hvorfor 'kun' 4 point? Jo, de 'dampede' fiskeruller faldt helt fra hinanden :-( De skal vist dampes forsigtigt i DAMP og ikke i bouillonen. PS. Frikasséen går også fint til pandestegt kulmulefilet .. :-)

  -   2005-01-01 01:01:01
Hvor smager det bare fantastisk. Og opskriften kan varieres med forskellige grøntsager og enda forskellig fisk. Jeg brugte f.eks. sejfilet og det fungerede fint.