Langtidsstegt andesteg
Hovedingrediens : And - And hel Tilberedningstid : 300 minutter Indsendt af : rita Indsendt : Red : |
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog |
|
Anden på mindst tre kilo skal tø langsomt op i køleskabet – to dage - i en skål, så der ikke drypper saft ned i køleskabet.
Fjern over- og indtræk (indpakningen), og lad den stå et par timer i køkkenet, før du putter kræet i ovnen. Fond: I mellemtiden har du stegt hals, vinger, hjerte, kråse osv. I en kasserolle med lidt snittet porre, timian og persillekvist. Gør det i andens løstsiddende gumpefedt. Hæld vand/rødvin ved og lad det snurre sammen med et halvt laurbærblad. Rist leveren med lidt timian eller rosmarin, salt og peber. Spis den på et stykke brød og nyd en køkkenbajer til. Du har fortjent den. Stop anden med æbler og svesker, salt og peber og lidt timian. Læg anden med ryggen opad på risten over bradepanden, hvori du har slængt fonden fra kasserollen. Ovnen står hele tiden på 130 grader C. alm. ovn. Anden på risten står sådan i fire timer. Så vender du ham og giver ham yderligere små 2 timer. til centrumstemperatur ca. 75 grader C. eller klar kødsaft når du stikker i anden. Skru evt. ovnen op til 225 grader C. og giv anden yderligere 20-25 minutter får sprødt og gyldent skin. Fordelen ved denne metode er, at kødet ikke svinder så meget. Skindet bliver sprødt og kødet mørt. Lav sovs af den opsamlede fond SÅDAN: Sigt ”saften” og skum noget af fedtet af. Med let hånd drysser du mel over det resterende fedt. Når det er opsuget, pisker du løs og tilsætter måske lidt gele`. VELBEKOMME |
Opskrift på langtidsstegt and i ovnSelvom andesteg traditionelt kun kommer på bordet til jul eller ved mortensaften, så er det faktisk en herlig spise året rundt. Der er mange bud på, hvordan den perfekte andesteg skal laves. Nogle sværger til grill, andre til ovn. Men langtidsstegt andesteg slår aldrig fejl.Fordelen ved at lave langtidsstegt and i ovnen er, at kødet ikke svinder så meget. Samtidigt bliver skindet sprødt og kødet mørt. Man kan også forsøge sig frem med at lave andesteg i en stegeso. Så kan bunden af stegesoen f.eks. fyldes med pastinakker og gulerødder i grove tern. Fyld til langtidsstegt andestegTraditionelt plejer man at tilberede andestegen med æbler og svesker som fyld. Men hvorfor ikke prøve at eksperimentere lidt med andre smagsgivere? Appelsin i tynde både eller et par friske kviste timian giver andestegen et lækkert twist. Imens andestegen hygger sig i ovnen, kan du lave en rigtig dejlig fond. Prøv f.eks. at stege indmaden fra andestegen i en gryde sammen med gumpefedtet og tilsæt så snittet porre, timian og persillekviste. Top fonden af med vand og rødvin sammen med et laurbærblad, og du har den lækreste sovs til den længeventede andesteg.Indmad fra langtidsstegt andestegImens den langtidsstegte andesteg er i ovnen, og fonden snurrer på komfuret, kan du forkæle dig selv med et lækkert stykke indmad fra anden - nemlig den gode andelever. Rist leveren fra andestegen på en pande i smør med lidt timian eller rosmarin, salt og peber. Spis den ristede andelever på et stykke godt brød - gerne drysset med lidt groft salt og friskkværnet peber - og nyd et glas god vin eller en kølig øl til.Hvordan langtidssteger man en and?Hvis du aldrig før har lavet ovnstegt and, er denne langtidsstegt ande opskrift et rigtig godt bud på en begynderopskrift. En langtidsstegt and på 3000 g skal alt i alt være i ovnen i 6-7 timer. Sæt derfor god tid af, når du planlægger at lave andesteg. Når først du har rengjort anden og stoppet den med svesker og æbler, lægger du anden på risten med ryggen opad. Indstil ovnen til 130 grader og lad anden stege i 4 timer. Herefter vendes den og steger videre i ca. 2 timer indtil kernetemperaturen når 75 grader. Når du stikker i anden med en kødnål, skal væsken være klar. For at gøre skindet sprødt og gyldent, skrues temperaturen op til 225 grader, mens anden steges videre 20-25 minutter. |
Opskriften er vist 392932 gange,
og udskrevet 8548 gange. Bedømmelse af denne opskrift: 4.6 (89 stemmer) |
|
Kommentarer Hanne - 2020-12-25 09:33:23 Anden blev perfekt efter de 6 timer. Efter to timer kom flæskestegen ind og var både saftig og havde sprøde svær. Kristoffer - 2019-12-24 09:27:36 Dejlig saftig og mør andekød Margit - 2018-12-21 14:16:25 Dejlig andesteg stegetiden passer fint til and på 3800 g. anonym - 2015-12-24 13:24:40 Prøv at ligge julemedisteren rundt om anden den sidste time, den blviler pragtfuld Palle - 2015-12-24 08:18:26 Denne and bliver bare perfekt, jeg laver den altid i stegeso. Et tip, tag en appelsin, skær den over, den ene halvdel lukker halsen, så æbler og svesker og lidt sukker den anden halvdel lukker andegumpen. Anden lægges bare på ryggen, og steges 6 timer, ingen vædske. Annette K K Andersen - 2015-12-01 22:53:58 Den vil jeg prøve.😋 Det er liiige før, at jeg går igang med det samme. Tihi 😁 SAND - 2014-11-12 07:49:39 PRØV AT KOMME EN MØRBRAD IND MIDT I ANDENM MELLEM SVESKER OG ÆBLERNE, DEN BLIVER BARE PRAGTFULD !!!! anonym - 2012-12-22 23:40:26 Vi undlod timian - og resultatet blevet skønt alligevel :) Louise - 2011-12-09 16:49:07 FANTASTISK juleand! Har testet den på gæster i dag og laver den igen juleaften. Ernst - 2011-12-08 09:50:42 Hvis man laver den dagen før, kan man så vente med de sidste 2 timer til selve dagen? Eller er det bedst af færdiglave den dagen før og så opvarme den? Boe - 2011-11-11 11:38:04 ohhh den var god rent 10 prøv den kan anbefales Steen - 2010-12-23 01:36:45 Det er den helt rigtige opskrift - kan anbefale at lave anden dagen før, paretere den og varme den ovn umiddelbart før servering. |
Vælg den udskrift der passer dig bedst
Den skrabede, som er uden kommentar og uden beregning.
Den HELT skrabede, som er uden kommentar, uden beregning og uden billede.
Meget stor skrift
Den midellange, uden kommentar men med evt. beregning
Den lange, med både evt. beregningen og kommentarer, kan fylde mange sider
Hvis du kun skal bruge liste med ingredienserne