Thanksgiving kalkun 02

Thanksgiving kalkun 02, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 9 Portioner

HovedretterRet : Hovedretter - Diverse Hovedretter

Hovedingrediens : Kalkun - Kalkun hel

HøjtidThanksgiving

Ukendt oprindelseslandIndsendt :      Red :

Ingredienser:
1 friskslagtet kalkun på 7-9 kg
 salt
 peber
1 spsk.rosmarin
2 dl.tør sherry
1 dl.olivenolie
7.5 dl.fjerkræbouillon
 
 Brødbudding:
2 porrer
4 stilkeblegselleri
4 æbler
2 dl.hakkede valnødder
1 tsk.timian
2 spsk.hakket persille
400 g.daggammelt hvidt brød salt
2 æg
2 dl.tør sherry
 
Opskrift:
Kalkunen tørres godt indvendig og ses efter for fjerposer og andet uvedkommende.
Smør den med en blanding af olie, sherry, salt og rosmarin.
Forvarm ovnen til 250 o C og steg kalkunen med brystet nedad i 20 minutter til ryggen er gylden. Tag bradepanden ud og vend fuglen. Dæmp varmen til 160 o C. Hæld 4-5 dl bouillon i bradepanden når varmen er dalet lidt, ellers fordamper den. Lad nu kalkunen stege i 3 - 3½ time, dryp den jævnlig med skyen, og spæd med bouillon hvis bradepanden er ved at koge tør.

Imens laves brødbuddingen:
Gør grønsagerne og æbler istand og svits dem i olivenolie til de er møre. Bland nu med det smuldrede brød, de hakkede valnødder, krydderierne, sherry og æggene. Fyld buddingen i en ovnfast skål og bag den sammen med kalkunen de sidste 35 minutter.
Kalkunen er færdig når kødsaften fra brystet er klar og lårene løsner sig.
Lad den færdige kalkun hvile i mindst 10 minutter.
Ønsker man lidt sovs koges bradepanden af, skyen hældes i en gryde og jævnes med lidt maizena rørt ud i koldt vand.
Skær nu lårene fra kalkunen og del dem, skær brysterne fra skroget og skær dem i skrå skiver.

Tips:

Serveres sammen med brødbuddingen, Waldorffsalat stegte kartofler og kompot af tranebær.





karakterer:
Opskriften er vist 23824 gange,
og udskrevet 652 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.6    (7 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2010-11-22 07:54:19
Skal der ikke noget fyld i kalkunen?

  -   2005-01-01 01:01:01
Det bliver nok lidt svært at finde et lågfad størrelse 7 - 9 kg. kalkun som kan være i ovnen. I stedet kan jeg anbefale en af de største stegeposer. Det fungerer til gengæld rigtig godt. Gælder enhver slags fjerkræ. Juleknus til alle

  -   2005-01-01 01:01:01
For at undgå at bradepanden steger tør for væske, kan kalkunen placeres i et stege fad der har låg.