Tzatziki - græsk forret og/eller tilbehør

Tzatziki - græsk forret og/eller tilbehør, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal:
Pers. 8 Pers.
SalaterRet : Salater - Salater

Hovedingrediens : Drivhus Grønsager - Agurk - Agurker

Oprindelsesland : Grækenland

GrækenlandTilberedningstid : 15 minutter

Indsendt af : Pia

Indsendt :      Red :
Tzatziki - græsk forret og/eller tilbehør, billede 4 Tzatziki - græsk forret og/eller tilbehør, billede 1 Tzatziki - græsk forret og/eller tilbehør, billede 2 Tzatziki - græsk forret og/eller tilbehør, billede 3
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
1 Agurk 1 mellem agurk vejer ca. 300 gram.
4 fed Hvidløg Et almindeligt fed hvidløg vejer ca. 4 gram.
   
500 gram Græsk yoghurt 10% 1 tsk. 5 gram
1 spsk. 15 gram
1 dl. 100 gram
   
Salt 1 tsk. 4 gram
1 spsk. 12 gram
1 dl. 80 gram
Peber 1 tsk. 3 gram
1 spsk. 8 gram
1 dl. 55 gram
   
   
Opskrift:
Flæk agurken på langs, fjern marv/pulp med en dessertske som kasseres. Riv agurken groft og vrid så meget væde fra som du kan.

Når du alligevel har gang i rivejernet kan du lige så godt rive hvidløgene herpå også.

Hæld yoghurten op i en skål og bland agurk og hvidløg i. Rør godt rundt, smag til med salt og peber.

Overdæk og stil på køl.

Tips:

Det tager ikke mere end 5 -10 min at lave. Det kan holde sig flere dage i køleskab.


Græsk yoghurt behøver ikke at drænes, men almindelig yoghurt naturel eller creme fraiche kan også bruges, den skal blot drænes i et kaffefilter





Beskrivelse:

Hjemmelavet tzatziki med græsk yoghurt

Tzatziki er en kendt græsk forret og/eller tilbehør til maden. Tzatziki består af græsk yoghurt, agurk, hvidløg, peber og salt. Der findes dog mange forskellige varianter af retten. Ordet tzatziki stammer fra det tyrkiske ord cacık. Cacık har sin oprindelse helt tilbage fra Osmannerriget i det 17. århundrede.

Favoritten i grillsæsonen

I Danmark er de græske madtraditioner de seneste år blevet en meget populær faktor. Feta, olivenbrød og ikke mindst hjemmelavet tzatziki, er bare nogle af de populære madtraditioner fra det græske køkken, som bliver implementeret i de danske hjem. Især i de varmere måneder er den græske specialitet blevet fast tilbehør til grill, salat osv. Denne lækre tzatziki opskrift, vil helt sikkert få dig til at være tilhænger af dette græske vidunder.

Andre versioner af opskriften på tzatziki

Når man eksperimenterer med nye opskrifter, hænder det ofte, at der bliver sat et personligt præg. Dette er også muligt med græsk tzatziki. Opskriften er i sig selv fantastisk, men sommetider kan det være spændende at sætte et personligt præg, før smagsoplevelsen bliver helt perfekt for dig og dit selskab. Der findes utrolig mange udfoldelser og variationer af retten, og der kan sagtens eksperimenteres uden at ødelægge smagsoplevelsen. For at give retten lidt mere kant og syrlighed, kan du prøve at tilføje revede gulerødder og citron- eller limesaft. Du kan også forsøge dig med den bulgarske version, tarator, eller måske den tyrkiske version, kendt under navnet cacık.

FAQ

Hvad kan man spise til tzatziki?

Tzatziki kan spises sammen med det meste. Den er altid et hit til grillkød, men prøv den som tilbehør til andre kødretter såsom frikadeller, steg, kyllinge eller lammespyd. Dippen er et fint alternativ til sauce.

Hvad er tzatziki?

Tzatziki er en græsk forret eller tilbehør til maden.

Hvor længe kan tzatziki holde sig?

Hjemmelavet tzatziki kan holde sig et par dage i køleskabet. Vær opmærksom på at jo længere tid den får lov at stå, jo stærkere fremstår smagen.

Kan man bruge skyr til tzatziki?

Du kan sagtens bruge skyr i stedet for græsk yoghurt, hvis du ønsker en mere fedtfattig og proteinrig udgave.

Kan tzatziki laves dagen før?

Ja, du kan sagtens lave tzatziki dagen før. Smagen vil dog være kraftigere, fordi den har fået lov til at trække natten over.

karakterer:
Opskriften er vist 390270 gange,
og udskrevet 4476 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4    (113 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Energi:
KJ total 2979 (709 kcal)
KJ pr. Pers. 372 (88 kcal)
Vægt ialt 816 gram
Vægt pr. Pers. 102 gram

Næringsindhold pr 100 gram
Energi 365 KJ (86 kcal)
Protein 4.1 gram
Fedt 6.2 gram
Kulhydrat 4.2 gram



Næringsindhold, energi og energiprocenter
er beregnede
Lær mere her:
Kilde: Foodcomp

Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2023-08-07 21:54:35
Tænker lidt flødeskum kan gøre det lettere. Har engang fået en fantastisk Tzatziki i Tyskland, der helt klart brugte flødeskum til at lette den.

  -   2019-04-14 17:14:44
Jeg synes den blev lidt for stærk med 4 fed hvidløg i..Ellers er den lækker og mega nem og lave..