Perlehøne flamberet med whisky

Perlehøne flamberet med whisky, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 4

HovedretterRet : Hovedretter - GrydeSteg - GrydeStege

Hovedingrediens : Perlehøne - Perlehøne hel

Oprindelsesland : Danmark

DanmarkIndsendt :      Red :

Ingredienser:
1 perlehøne
 spæk til ombinding
75-100 g.smør
0.5 dl.whisky
 salt
 peber
1 bægercremefraiche (ca. 180 ml.)
2.5 dl.kalvefond
 
Opskrift:
Den rensede perlehøne tørres med køkkenrulle og ombindes med tyndt udskårne spækskiver. Smørret brunes i stegegryden, og perlehønen brunes heri på alle sider. Whiskyen hældes over hønen og antændes, ryst gryden let, så al alkohollen brændes af.

Der spædes derpå først med creme fraiche og lidt efter med kalvefond og krydres med salt og peber. Nu steges perlehønen mør under låg. Alt efter størrelsen vil det tage en halv time til tre kvarter.

Hønen tages op og parteres som andet fjerkræ. Om nødvendigt koges saucen ind og smages til, før den serveres hældt over perlehønen. Der gives små, smørbrunede pillekartofler til - og lidt brøndkarse, hvis det kan skaffes.

Der kan serveres en skål salat til at slutte af med, bare ikke sammen med kødet.





karakterer:
Opskriften er vist 10957 gange,
og udskrevet 271 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.3    (3 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

Der er ikke tilføjet nogen kommentar til denne opskrift endnu