Marokkansk pølse med rødbede og yoghurtdressing

Marokkansk pølse med rødbede og yoghurtdressing, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 4 Portioner

HovedretterRet : Hovedretter - Div hovedretter på grill

Hovedingrediens : Blandet kød - Pølser

Oprindelsesland : Marokko

MarokkoIndsendt :      Red :

Ingredienser:
8 merquezpølser
450 g.rå rødbeder
1 stort fed knust hvidløg
200 g.græsk yoghurt
1 citron kun saften
 salt
 friskkværnet sort peber
2 spsk.hakket frisk persille
 olie til pensling
4 arabiske brød eller store pitabrød
1 håndfuld Rucolasalat
 
Opskrift:
Skær toppen og rodenden af rødbederne, skyl dem og læg dem i en kasserolle. Dæk dem med koldt vand og bring det i kog. Lad dem småkoge i ½-1 time, afhængig af hvor store de er. De er færdige, når man kan stikke spidsen af en kniv ind i dem, lige som på kartofler. Lad vandet løbe fra og gnid skindet af dem under rindende koldt vand. Dup dem tørre med køkkenrullen og læg dem til side.

Kom hvidløg, yoghurt, citronsaft, salt og peber i en skål og rør det godt sammen. Tilsæt persille. Skær rødbederne i små tern og hæld dem i skålen. Vend skålens indhold sammen og sæt den til side.

Pensl merquezpølserne med lidt olie. Grille pølserne direkte over middel varme i 6-8 minutter. Vend dem en gang under stegningen. Hvis ilden blusser op, flyttes pølserne hen til indirekte varme i de sidste 5-6 minutter af stegetiden.

Tag pølserne af grillen og hold dem varme. Læg brødene på grillen i 2-3 minutter, så de bliver gennemvarme.

Server en skefuld rødbedeyoghurt i et brød sammen med nogle få rucolablade og et par merquez pølser.

Tips:

Merquez er en krydret pølse, der kan laves af lamme- og oksekød. Man kan også bruge chorizo pølser, hvid det er den type, der er rå og skal koges.





karakterer:
Opskriften er vist 13825 gange,
og udskrevet 199 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4    (3 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2005-01-01 01:01:01
en meget god ret...marokkansk mad smager herligt...