Hindbær kylling med friske grønsager i strimler
Hovedingrediens : Kylling - Kylling hel Kilde : Augustenborgs opskriftsamling Indsendt : Red : |
|
|
Ris - Risene koges i henhold til pakningens anvisning.
Kyllingen: Kyllingen parteres i små stykker med en stor kniv eller fjerkræsaks. Sæt en 5 l. gryde på komfuret og skru helt op. Tilsæt lidt rapsolie til stegningen. Kyllingestykkerne brunes over stærk varme til de er lækre gyldne. Husk at krydre med havsalt og friskkværnet peber. Mens kyllingen brunes kommes ca. 150 gram hindbær i en skål. Heri tilsættes 4 spsk. eddike og spsk. sukker. Blandingen piskes med et piskeris til en ensartet masse. Når kyllingen er brunet færdig tilsættes hindbærblandingen sammen med ca. ½ l. vand og frisk rosmarin svarende til 2 tsk. fulde. Retten koger i ca. 5 minutter. Herefter tages kyllingestykkerne op med en hulske og lægges i den ovnfaste skål eller cocotte. Saucen i gryden jævnes med 1 spsk. maizenamel rørt med ca. 1 dl. vand i en lille skål. Saucen koges op og tilsmages om nødvendigt med havsalt og friskkværnet peber. Saucen hældes over kyllingen og retten pyntes med de sidste 150 gram hindbær. Herpå drysses ca. 1 tsk. tørret rosmarin eller endnu bedre: 3-4 kviste frisk rosmarin. Retten stilles i ovnen i 8-10 minutter. Grønsager i strimler: Porren skylles grundigt og skæres i stykker på ca. 7 cm. Stykkerne skæres midt over på langs. De skæres i tynde strimler ( som tændstikker) på langs. Guleroden skrælles og skæres ligeledes i stykker på 7 cm. Stykkerne skæres i tynde skiver på langs hvorefter de strimles på langs. Sellerien skrælles og skæres i tynde skiver. Skiverne skæres midt over strimles, så de passer til guleroden og porrerne. Grønsagerne steges møre på en pande i rapsolie evt. tilsat lidt smør. Når de er næsten møre tilsættes en lille smule vand ( ca. 1/4 dl). Grønsagerne skal stege ved middel temperatur. Anretning: Kyllingen serveres i skålen eller cocotten med risene og grønsagerne i hver sin skål. |
|
Opskriften er vist 11822 gange,
og udskrevet 286 gange. Bedømmelse af denne opskrift: 3.7 (3 stemmer) |
|
Kommentarer Der er ikke tilføjet nogen kommentar til denne opskrift endnu |
Vælg den udskrift der passer dig bedst
Den skrabede, som er uden kommentar og uden beregning.
Den HELT skrabede, som er uden kommentar, uden beregning og uden billede.
Meget stor skrift
Den midellange, uden kommentar men med evt. beregning
Den lange, med både evt. beregningen og kommentarer, kan fylde mange sider
Hvis du kun skal bruge liste med ingredienserne