Poussin i saltdej med portvinssauce

Poussin i saltdej med portvinssauce, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 4 Pers.

HovedretterRet : Hovedretter - Diverse Hovedretter

Hovedingrediens : Kylling - Poussin - Poussiner

Ukendt oprindelseslandIndsendt :      Red :
Poussin i saltdej med portvinssauce, billede 4 Poussin i saltdej med portvinssauce, billede 1 Poussin i saltdej med portvinssauce, billede 2 Poussin i saltdej med portvinssauce, billede 3
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
4 poussiner a 500 gr
1 bdt.rosmarin, frisk
 Salt
 peber
 Smør
 olie
 
 Saltdej:
1000 g.hvedemel
1000 g.salt, groft
7 dl.vand
 
 Pensling:
 Æg
 
 Sauce:
5 skalotteløg
4 dl.portvin
2 dl.hvidvin
2.5 dl.piskefløde
2 dl.hønsefond
50 g.smør
 
 Garniture:
1 spidskål
200 g.blå druer
50 g.smør
 
Opskrift:
Saltdejen rulles tykt ud. Hver poussin brunes i smør og olie med rosmarin og peber og lægges på dejen og pakkes ind. Pakken kan evt. pyntes med resterende dej. Pensles med æg. Bages i ovn ved 225 grader C. alm. ovn på midterste rille i ca. 45 min.
Tages ud og sættes til hvile på et lunt sted i 10 min.

Garniture:
Kålen skæres i pæne tynde strimler og blancheres i kogende vand. Drypper let af, tørres eventuelt på et viskestykke. Sauteres i smør på en pande med udstenede vindruer skåret i halve.

Sauce:
Skalotteløg hakkes groft, kommes i en kasserolle med portvin og hvidvin. Nedkoges til det halve. Tilsættes fløde og hønsefond og nedkoges igen til passende konsistens. Sigtes. Smages til med salt og hvid peber. Monteres eventuelt med lidt koldt smør, må ikke koge derefter, da den så vil skille.

Anretning:
De indbagte poussiner åbnes ved bordet evt. på et stort bræt. Saucen serveres ved siden af ligesom garnituren.

Tips:

Denne ret kan også laves med oksemørbrad, kalv eller lam, efter samme fremgangsmåde, dog med andre saucer. Bruger man lammekølle bages den 50 min. i stedet for 20.





karakterer:
Opskriften er vist 10083 gange,
og udskrevet 205 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.7    (3 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2009-03-08 12:11:15
Det smagte helt vidunderligt, og flot ser det ud, når man åbner dejen ved bordet, det gjorde stor lykke.