V. Hunderups 5-korns landbrød(koldhævet og koleste

V. Hunderups 5-korns landbrød(koldhævet og koleste, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 2 Brød

Brød boller kiksRet : Brød boller kiks - Koldhævede

Hovedingrediens : Mel - Diverse mel

Oprindelsesland : Danmark

DanmarkIndsendt af : Seatrout

Indsendt :      Red :

Ingredienser:
1500 g.hvedemel (økologisk gluten eller andet hvedemel af god kvalitet til bagværk)
500 g.økologisk 5-korns blanding
14 dl.vand
30 g.gær
0.5 dl.flydende Becel
6 tsk.salt
 
Opskrift:
8 dl. Kogende vand hældes i en skål med den 500 g. økologiske 5 – korns blanding. Blandingen står i blød i min. 2 timer (skal max. være lunkent).

Gæren opløses i de resterende 6 dl. Lidt lunkne vand (hellere lidt for koldt end varm) og hældes over i skålen med kornblandingen. Becel og salten tilsættes og der røres rundt.

Mel tilsættes. I første omgang 1500 g. De evt. sidste 100 g. mel tilsættes hvis nødvendigt. Det sidste kan evt. bruges til at strø på bordet, når dejen skal æltes efter hævning. Dejen æltes let færdigt på bordet. Dejen skal være lind og kun akkurat kunne slippe. Herefter deles dejen i 2 klumper, som hver puttes i en stor skål med film/stor opskåret frostpose over (påmonter evt. en elastik for at undgå, at dejen vokser ud af skålen og ned i køleskabet). Lad dejen stå natten over (12 –15 timer).

Efter endt hævning æltes de to klumper dej/ landbrød meget let på bordet. Herefter formes de til 2 aflange pølser og placeres på hver sin bageplade med bagepapir på. Brødene placeres diagonalt på pladen. Brødene ridses, hvorefter de hver for sig bages i en forvarmet ovn ca. 40 min. Ved 225 – 230 *C.

Brødene tages efter endt bagning ud og lægges på en rist med bunden i vejret til afkøling et kvarters tid.

Tips:

God appetit ved morgenbordet. Brødet kan også bruges som tilbehør til f.eks. pasta – retter. Michael Larsen





karakterer:
Opskriften er vist 14407 gange,
og udskrevet 419 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.8    (8 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2014-03-16 22:37:13
Bager ofte efter denne opskrift, men laver dem som boller og bruger dem til morgenmad, frokost og madpakker, de er altid et hit.. Prøv også at udskifte 5-korns blandingen med andre kornblandinger, der skal dog justeres lidt på vandmængden isåfald.

  -   2005-01-01 01:01:01
Kanon brød - og meget let at lave. Det helt rigtige brød som du forbereder aftenen før og serverer næste morgen, så de andre står op til duften af friskbagt brød. Mmmmm. Pensler du med olivenolie og groftsalt før og under bagningen, bliver det sublimt!