Kebab med yoghurt

Kebab med yoghurt, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 6 Portioner

HovedretterRet : Hovedretter - Div hovedretter på grill

Hovedingrediens : Lammekød - Diverse lammekød

Oprindelsesland : Tyrkiet

TyrkietIndsendt :     

Ingredienser:
900 g.lammekød
3 Pide (Pide er tyrkiske fladbrød – eventuelt kan andet hvidt brød anvendes)
3 spsk.smør
2 modne tomater
500 g.yoghurt naturel (afdryppet)
1 løg
 olivenolie
0.5 tsk.rød peber
 
 Pynt af:
1 stor tomat
2 grønne peberfrugter
 
Opskrift:
Brødet grilles let på begge sider over en trækuls grill, og skæres herefter ud i små firkanter. Brødterningerne lægges på en forvarmet tallerken. Smelt smørret og hæld det over brødterningerne. Bland godt rundt og stil brødet til side.

Skær kødet ud i ikke for store firkanter. Mariner kødet i en blanding af fintrevet løg og olivenolie. De marinerede kødterninger sættes på et grillspid med ca. 1 cm. mellem hvert stykke kød. Grill kødet over trækul, indtil det er stegt og gyldenbrunt på alle sider. Grilltiden er ca. 4 – 5 minutter.

Dyp de 2 modne tomater i kogende vand i ca. 15 sekunder. Fjern skindet og skær tomaterne ud i små tern. Læg tomaterne i en gryde og kog den forsigtigt i ca. 2 minutter, så man får en tomatsauce.

Hæld den kogte tomatsauce over brødterningerne. Rør den afdryppede yoghurt med en ske, og fordel den ud over brødet og tomatsaucen. De grillede kødstykker fordeles dekorativt oven på yoghurten. Drys med rød peber og eventuelt smeltet smør. Skær tomaten i skiver og grill den forsigtigt sammen med peberfrugterne. Skiver af tomat og peberfrugt lægges over kødet – og retten serveres straks og så varm som muligt.





karakterer:
Opskriften er vist 11947 gange,
og udskrevet 186 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.6    (4 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

Der er ikke tilføjet nogen kommentar til denne opskrift endnu