Gratineret svinemørbrad
Hovedingrediens : Svinekød - Svinemørbrad Hel Indsendt : |
|
|
Puds svinemørbraderne fri for sener og hinder. mariner dem gerne natten over, i så meget portvin, at de er dækkede. Tag mørbraderne op og tør dem let. Krydr dem med salt og peber og steg dem rosa (5-6 minutter) i lidt smør på en stegepande. Tag dem fra varmen.
Bland portvinsmarinaden og bouillonen og kog det ind til ca. 2 dl. Tilsæt fløden og kog, til saucen tykner. Smag til med salt og peber.
Skyl broccolien godt og del den i mindre buketter. Rens porren, del den på langs og skær den i mindre stykker. Skær fenniklen i kløfter. Damp grønsagerne netop møre i letsaltet vand.
Sæt ovnen på grill. Læg grønsagerne i et ovnfast fad. Skær mørbraderne i ikke for tynde skiver og fordel dem over grønsagerne. Hæld lidt af saucen over og fordel osten over hele retten i et tyndt lag. Gratiner retten i ovnen i 8-10 minutter. Drys purløg over og server med kartofler eller pasta og resten af saucen.
|
|
Opskriften er vist 33053 gange,
og udskrevet 525 gange. Bedømmelse af denne opskrift: 4.4 (7 stemmer) |
|
Kommentarer Bodil, København - 2010-01-08 23:21:32 Normalt finder jeg, at svinemørbrad er en uendelig trist spise. Men denne opskrift kan jeg godt finde på at genanvende. Ida Marisen - 2009-02-14 10:31:51 Super lækker - vi brugte selleri istedet for fennikel, det smagte skønt alligevel... Anne-Marie - 2005-01-01 01:01:01 Dejlig! Har lige lavet retten for anden gang. Hvis man ikke ønsker at spise rødt svinekød, bør det stege noget længere på panden end i opskriften. Mogens Kristiansen - 2005-01-01 01:01:01 Fantastisk velsmagende. A++++++. Jeg brugte Gorgonzola ost istedet. Drik en Copertino rødvin til. |
Vælg den udskrift der passer dig bedst
Den skrabede, som er uden kommentar og uden beregning.
Den HELT skrabede, som er uden kommentar, uden beregning og uden billede.
Meget stor skrift
Den midellange, uden kommentar men med evt. beregning
Den lange, med både evt. beregningen og kommentarer, kan fylde mange sider
Hvis du kun skal bruge liste med ingredienserne