Bavarios à l'orange (Appelsinfromage)

Bavarios à l'orange (Appelsinfromage), Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 1 Portioner

Kold DessertRet : Kold Dessert - Fromage

Hovedingrediens : Mælkeprodukter - Fløde

Oprindelsesland : Frankrig

FrankrigIndsendt :      Red :

Ingredienser:
1000 g.appelsiner helst saftige og med nogen syrlighed
75 g.sukker
 
 Creme:
4 æggeblommer
100 g.sukker
1 tsk.maizena
1.5 dl.mælk
5 Husblas, blade
1.5 dl.piskefløde
4 æggehvider
25 g.sukker
 
Opskrift:
Hvis man vil servere fromagen i appelsinskallene, skæres toppen af, og appelsinerne udhules; saft og pulp kommes op i en skål. Skær en smule af bunden af, så appelsinerne kan stå uden at vælte.

Hvis fromagen skal laves i en form, halveres appelsinerne og saften presses ud. Riv lidt appelsinskal af med et fint rivejern.

Hvis man bruger skallerne til servering, rives lidt fra de toppe, man har skåret af.

Derefter sies saft/pulp og koges med ca. 75 g sukker uden låg, til der er omkring 2 1/2 dl saft.

Creme:
Æggeblommerne piskes med sukker og maizena i en gryde. Mælken piskes i. Varm op under stadig piskning og fortsæt til æggemassen er som en tyktflydende béarnaise-sauce. Tages straks af blusset.

Udblød husblas'en i koldt vand, tryk bladene af for vand og pisk dem i cremen. Bland også den koncentrerede appelsinsaft i. Stilles til afkøling, idet man rører rundt af og til.

Når cremen begynder at stivne, men inden den bliver tyk, piskes fløden stiv og hviderne piskes med sukkeret til det er helt stift. Det hele blandes sammen og kommes op i appelsinskallerne og/eller i en form, hvorefter det sættes i køleskab, hvor det skal stå mindst 3 timer.

Hvis man bruger en form og ønsker at servere fromagen på en skål, sænkes formen 2 øjeblikke i varmt vand, så fromagen lige når at smelte yderst, hvorefter skålen lægges over og det hele vendes rundt. En form af metal optager varmen hurtigst - bruges en porcelainsform, skal man holde den i varmt vand 1-2 sekunder mere. Man kan evt. føre en smal kniv rundt på indersiden af formen for at løsgøre fromagen først. Når fromagen er placeret på fadet, kan den igen sættes i køleskabet, så den er helt klar til at sætte ind på bordet.

Fromagen serveres som den er. At lægge appelsin- eller mandarinstykker omkring er i hvert fald ikke nogen god idé. Evt. kan man overhælde fromagen med en sauce, som laves ved at man i første omgang bruger ekstra mange appelsiner, så der bliver en overskydende portion koncentreret appelsinsaft. Den smages til med sukker og - efter afkøling - appelsinlikør.





karakterer:
Opskriften er vist 15631 gange,
og udskrevet 314 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
3.2    (3 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

Der er ikke tilføjet nogen kommentar til denne opskrift endnu