Skinkesteg med feta, chili og figenchutney

Skinkesteg med feta, chili og figenchutney, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 4 Portioner

HovedretterRet : Hovedretter - Diverse Hovedretter

Hovedingrediens : Svinekød - Skinkesteg

Ukendt oprindelseslandIndsendt :     

Ingredienser:
1 skinkesteg ca. 1 kg
1 spsk.groft salt
 
100 g.fetaost
1 rød chili
3 spsk.persille
1 spsk.olie
 
 Figenchutney
2 syrlige æbler
1 stort løg
1 rød chili
1 dl.sukker gerne rørsukker
200 g.tørrede figner
0.75 dl.hvidvinseddike
 
 Tilbehør
7 skiverrugbrød 350 g
 Til middag serveres 1 kg kartofler i stedet for brødet
 
Opskrift:
Bed slagteren skære skinkestegen af yderlår uden culotte og mignon. Rids sværen helt ned til kødet med ½ cm's mellemrum - undgå at ridse i selve kødet. Har slagteren ridset stegen, så gå den efter, nogle gange er ridsningen ikke dyb nok. Vær omhyggelig med at få salt mellem alle sværene. Når stegen skal serveres, skal den skæres ud på tværs af kødfibrene, derfor skal hullet i stegen skæres, hvor kødfibrene går på tværs.

Skær et hul, ca. 3 cm bredt, med en kniv hele vejen midt igennem stegen.

Mos fetaosten med en gaffel. Halvér chilien, fjern kerner og mellemvægge, før den hakkes. Rør fetaost, chili, hakket persille og olie sammen. Krydr med lidt salt. Kom fyldet ind i hullet i stegen. Gnid evt. stegen, men ikke sværen udvendigt med lidt af fyldet.

Læg stegen på en rist over en lille bradepande. Læg sammenkrøllet stanniol eller et stykke skrællet kartoffel under stegen, hvor den er tyndest for at få sværen til at ligge helt vandret. Læg evt. stanniol i bunden af bradepanden, så er den lettere at rengøre. Stik et stegetermometer ind i kødet, hvor kødet er tykkest - det skal ikke være i fyldet. Sæt stegen midt i en kold ovn. Tænd ovnen på 100 grader. Når centrumtemperaturen er 55 grader, skrues ovnen op på 250 grader indtil centrumtemperaturen er 65 grader. Prøv evt. at stikke stegetermometret ind et andet sted i kødet for at se, om temperaturen passer. Hold øje med at sværen ikke bliver for mørk. Skær sværen af og del den. Skær kødet i meget tynde skiver på tværs af kødfibrene. Skræl æblerne og skær dem i grove tern. Hak løget. Halvér chilien, fjern kerner og mellemvægge, før den skæres i små tern. Fjern stilken på fignerne og skær dem i kvarte. Kom alle ingredienser til chutneyen i en gryde. Kog det langsomt op og lad det koge ved middel varme i ca. 30 minutter under låg. Rør chutneyen igennem. Kom det i et rent glas, læg låg på og opbevar det i køleskab. Chutneyen kan laves 3-4 dage i forvejen.





karakterer:
Opskriften er vist 15713 gange,
og udskrevet 244 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.7    (17 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

Der er ikke tilføjet nogen kommentar til denne opskrift endnu