Skildpaddesuppe, ægte
Hovedingrediens : Diverse produkter - Diverse Oprindelsesland : Danmark Indsendt : Red : |
|
|
Skildpadder forsendes altid levende.
Når den skal slagtes, bindes et stærkt reb om baglufferne, og i dette ophænges den med hovedet nedad.
De forreste luffer snøres med et reb ind til kroppen.
Når den stikker hovedet frem, fanges dette med en slynge og afskæres, hvorpå man lader kroppen hænge til næste dag, for at blodet kan løbe fra.
Man lægger derpå skildpadden med rygskallen nedad på et bord, og med en spids og skarp kniv skilles skallerne fra hinanden ved at man lader kniven glide langsomt langs kanterne af dem og bugskallen tages af med stor forsigtighed, så man ikke beskadiger galden og kødet derved bliver ødelagt. Fødderne afskæres og lægges i koldt vand. Lever og galde bortkastes. Det ”grønne” en slags flomme skæres bort fra rygskallen og lægges i koldt vand. De to kødfulde dele, som ligger på hver side af brystbenet, løsnes og lægges i vand for sig selv for at anvendes til fars eller frikandeau, et par pund af det røde kød anvendes til kraftsuppen. Bug- og rygskallen saves hver i fire stykker. En gryde eller kedel med 20 l vand bringes i kog og heri får hovedet, lufferne og de ituskårne skaller et opkog på 20 minutter, hvorefter horn eller skælbeklædning fjernes med en kniv. Derefter skoldes den grønne flomme i det kogende vand, og efter at være afløbet, henstår det tilligemed stykkerne af skildpadden til næste dag, tildækket med et fugtigt klæde, opvredet i hedt vand. En kedel sættes over ilden med smørret, melet bages deri og da tilsættes de ituhuggede kalveføder og skinken. Heri brunes tillige det hvide kød af skildpadden en halv times tid over svag varme således, at skyen ikke brænder på. Det spædes derefter med oksebouillon, et par pund af skildpaddens røde kød, samt fedtet, visk, rødder og krydderier. Når det har kogt i en times tid, skummes og sies suppen, sættes atter over ilden og koger nu uafbrudt i 4-5 timer med de ituskårne skaller, hovedet, halen og lufferne, der alle er befriede for hinder og for øvrigt rengjorte. Samtidig koges hønsene i 10 l. af det vand hvori skildpaddekødet blev skoldet, hvorefter suppen sies, når hønsene er mørkogte. Begge supper blandes. Den bruskede substans af skallerne, hovedet, halen og lufferne, der ved kogningen er betydeligt udvidede, skæres i terninger på 1 tomme (2½ cm) i firkanter og lægges i suppen sammen med det grønne og det bedste af kødet, det af kødet der ikke bruges stilles til side og anbringes i lerkrukker, overhældes med kraftig indkogt sky og kan senere benyttes til ragout. Suppen krydres med rom, madeira, citronsaft, maggi krydderi eller bouillonterninger, sukker, salt og peber. Sammen med kødet serveres små fiskeboller og hårdkogte æggeblommer på suppen. Vil man have suppen mørkere, kommes lidt god soya i. Man kan undvære hønsene og koge så meget mere sky eller hjælpe sig ved tilsætning af bouillonterninger. Tips: Det er ikke længere tilladt at slagte og spise skildpadder så denne opskrift er kun at betragte som et spøjst indslag her på kogebogen. Se skildpaddesuppe her som du rent faktisk må lave |
|
Opskriften er vist 42660 gange,
og udskrevet 301 gange. Bedømmelse af denne opskrift: 4.5 (117 stemmer) |
|
Kommentarer anonym - 2022-09-27 16:46:38 Jeg sidder her og ser dem danske film Babettes gæstebud ( 1987 ) hvor Babette serverer fransk koge kunst, herunder ægte skilpadde suppe. Filmen vandt en Oscar og blev Gabriel Axels sidste film. Godt ..det er bliver forbudt at fange, slagte og spise skilpadder. Chili - 2019-11-09 12:34:50 Tak for den. Sjovt at se hvor den forlorne skildpadde kommer fra. Nu kan vi jo ikke lave "ægte" forloren skildpadde mere, da vi ikke kan bruge kalvehjerne mere. Justkidding - 2012-09-10 12:23:12 Dette er en fantastisk opskrift der kun bliver bedre, hvis man gør følgende 2 ting. Alle ingredienser (undtaget grønne) skal stå klar på midsommerdagen og smides i den kogende suppe ved solopgang, og så ellers simrer til solnedgang. 2 kubikfod Løvstikke gør også underværker gynter - 2012-01-05 08:38:22 hvor for man så stor en gryde fra og hvor for man en skildpadde fra irene Brandt - 2011-09-01 19:59:18 Tak for opskriften! Den ser barsk ud, men rart at kunne fortælle historien bag Forloren Skildpadde, når jeg serverer den for familien Susan - 2011-01-16 10:47:32 Er det det vi kalder slowfood? ;o) AsienLuck - 2010-10-15 19:05:53 Jeg har da lige spist en skildpade idag.. Ikke noget problem i Asien - Smager kanon! Superkokken - 2009-08-01 12:32:26 til RedDevil Ham "Hvam" du omtaler i din kommentar går under navnet Ali Baba, en fantastisk kogebog. Her kan man også læse om at farsére en dromedar. Intelligente mennesker ved godt at for 200 år siden havde man en anden holdning til tingene og om 200 år vil vores fremherskende holdninger virke latterlige RedDevil - 2008-11-30 17:27:01 Var der nogen, der sagde 'Greenpeace'? 1 skildpadde, 4 høns og en kalv - bare for at koge en suppe? Gad vide hvam, der opfinder sådan en opskrift??? Ricki - 2005-01-01 01:01:01 Super god!!! Men tog lidt tid at lave, da jeg kun ku´ få fat i små sumpskildpadder ;o) Luie - 2005-01-01 01:01:01 mmmm, svært at fange den*GG* |
Vælg den udskrift der passer dig bedst
Den skrabede, som er uden kommentar og uden beregning.
Den HELT skrabede, som er uden kommentar, uden beregning og uden billede.
Meget stor skrift
Den midellange, uden kommentar men med evt. beregning
Den lange, med både evt. beregningen og kommentarer, kan fylde mange sider
Hvis du kun skal bruge liste med ingredienserne