Jødekager (ca. 90 stk.)
Hovedingrediens : Mel - Hvedemel Højtid: Jul Oprindelsesland : Danmark Fryseegnet : Ikke fryseegnet Indsendt : Red : |
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog |
|
Mel og hjortetaksalt blandes.
Fedtstoffet smuldres heri. Sukker blandes i. Dejen æltes sammen med ægget. Hviler koldt i et par timer. Udrulles tyndt 1-2 mm, udstikkes ca. 6 cm. i diameter, pensles med sammenpisket æg, drysses med kanelsukker og hakkede mandler på midten. Bagetid: ca. 5 min ved 200 grader C alm. ovn. Tips: Dejen kan rulles til pølser på ca. 6 cm. i diameter som lægges i køleskab mindst natten over. Når de skal bages skæres de i tynde skiver. |
Gammeldags jødekage opskrift - en uundværlig julesmåkageKlassiske jødekager er en uundværlig del af det danske kaffebord til jul. De sprøde småkager med sukker og kanel på toppen har været elsket gennem generationer, og den dag i dag er opskriften på jødekager nærmest gået hen og blevet en fast del af manges kogebøger. Leder du efter den bedste jødekage småkage opskrift? Så er du havnet det helt rette sted.Jødekagens historieDe nemme jødekager er et velsmagende eksempel på kulturudveksling. Kagerne og navnet har oprindelse fra de jødiske bagerier i 1700-tallet. Jøderne var kendt for at bage med eksotiske krydderier, som lå langt fra det danske køkken. Danskerne blev inspireret af de nye smagsoplevelser, og herefter blev jødesmåkagen videreudviklet til det, som vi kender i dag: en sprød småkage med kanel, sukker og hakkede mandler på toppen.I Nordjylland er det særligt udbredt at kalde en wienerbrødssnegl (kanelsnegl) for jødekage. I gamle kogebøger vil du ofte støde på forskellige typer opskrifter af jødekager - heriblandt en hvid jødesmåkage lavet af gærdej. Opskrift på lækre jødekager med et twistDet mest fantastiske ved de julede småkager er, hvordan de kan bringe nostalgien frem i os. Jødekagen er en simpel småkage, der er svær at lave om på. Men du kan sagtens bage småkagen med et lille twist, uden at den nostalgiske smag bliver ødelagt. Prøv f.eks. at bage småkagerne med revet citron eller erstat noget af hvedemelet med mandelmel. Du kan også eksperimentere med forskellige typer hakkede nødder på toppen, såsom hasselnødder eller valnødder.En populær julesmåkageI dag er jødekagen en af de mest udbredte klassiske danske julesmåkager. En undersøgelse lavet i 2014 viser, at jødesmåkager er de 4. mest populære småkager i juletiden. Den sikre vinder er dog vaniljekransen, mens 2. pladsen går til brunkagen og 3. pladsen til pebernødden. Samme undersøgelse viser også, at 60 procent af danskerne helst vil bage deres småkager selv.Har du prøvet Alletiders Kogebogs andre opskrifter på julesmåkager? Udforsk hele kategorien af smagfulde julesmåkager som passer perfekt til eftermiddagskaffen i julemåneden. FAQHvorfor hedder det jødekager?Jøderne var i 1700-tallet kendt for at bage kager med mange krydderier. Danskerne blev inspireret heraf og navngav derfor den klassiske julesmåkage efter jøderne.Hvordan laver man jødekager?Start med at blande mel med hjortetaksalt, hvorefter du smuldrer smørret i. Hæld sukker i og ælt det godt sammen med ægget. Lad dejen hvile koldt et par timer. Rul dejen tyndt ud og udstik småkagerne, hvorefter de pensles med æg og drysses med kanel, sukker og hakkede mandler. Bag småkagerne ca. 5 min ved 200 grader i alm ovn.Hvorfor navnet jødekager?Jødekagen har fået sit navn pga. at jøderne i 1700-tallet var kendt for at bage småkager med eksotiske krydderier. Dette blev danskerne inspireret af og navngav den kendte julesmåkage herefter.Hvor kommer jødekager fra?Jødekagen kommer fra Danmark, og har siden 1800-tallet haft samme smag og udseende som vi kender fra i dag.Hvor stammer jødekager fra?Jødekagen stammer fra Danmark, og kan spores helt tilbage til 1800-tallet. |
Opskriften er vist 983657 gange,
og udskrevet 29495 gange. Bedømmelse af denne opskrift: 4.1 (191 stemmer) |
|
Kommentarer A - 2020-11-15 19:07:53 De skal laves uden Hjortetaksalt! Den ammoniak-stank er simpelthen ikke til at holde ud! Niels - 2020-04-11 14:14:08 Det er mit klare forslag, at DU producerer dobbelt portion. Den ene halvdel "forsvinder" jo alligevel under forberedelserne, inden dejgen skal i ovnen.....VILDT go dejg.....farlig.... c",) Zanne - 2019-12-12 20:22:15 Dejen smuldre, den kan ikke stikkes ud som der står. Og der bliver langt fra 90 stk. Betina Pedersen - 2019-12-07 17:05:56 Hjortetaksalt skal i som en kemisk process som hævemiddel i ovnen Helle falkenberg - 2019-04-03 22:28:05 Jeg elsker og bage jøde kager dem man bager til jul mums 🍪 anonym - 2018-12-19 16:51:25 lav en uden hjorttaksalt Benny Andersen - 2018-12-07 19:18:48 God opskrift. Jeg fik 145 STK ud af opskriften:) Karla Andreasen - 2018-11-23 11:56:25 De er super gode!! Jeg laver dem hvert år og de bliver altid hurtig spist :D valborg mikaelsen fra julianeh - 2017-12-21 02:56:11 nem og diglig kager Malene - 2017-12-06 19:08:27 Super god opskrift, jeg kan dog ikke lade være med at tilføje 1\2 tsk muskat, ingefær og kardemomme (sådan lavede min farmor den altid ❤) når jeg gør det smager det ligesom jeg husker dem ❤ tak for den lækre opskrift og rigtig glædelig jul 🖒 Jose - 2015-12-13 20:23:17 Smager super godt 😍 Fik 110 stk ud af det Jane Jensen. - 2015-11-28 15:06:23 Jødekager der smager. Fik 88 stk i alm størrelse. Kan anbefale opskriften.😊 Ruben - 2015-11-28 14:28:35 Forstår ikke rigtigt, folk får ikke ret mange men jeg har lige bagt en portion, og jeg fik 95 ud af den portion og det er direkte efter opskriften :) Carina - 2015-11-25 21:42:39 De er så lækre. Fik 70 stk og de er snart væk 😍 Linda Larsen - 2014-12-16 15:57:26 De er rigtig gode, men får dog kun ca. 45 ud af en 90 stk potion :/ Mette - 2014-12-14 17:31:21 Supergod og nem opskrift. Også nemme at rulle ud. Gav dem ca. 8 min. I ovnen. Camilla - 2014-12-13 16:44:52 De smager fint, men de skal være ekstremt små hvis der skal være 90 stk. Jeg lavede dem i den størrelse de normalt har og der blev 48 stk. bjarne - 2013-12-21 21:01:58 hvad gør hjortetaksalt i jødekager Småkager - 2012-12-17 10:49:12 Mhhhh de er gode Anonym - 2012-12-16 13:16:26 Skal man bruge hjortesalt RikkeBjerring - 2012-12-07 23:09:35 Super god opskrift, dejlig nem. Og det her kommer altså fra en der normalt næsten sætter ild i køkkenet, så kan jeg kan alle. Jeanette - 2011-12-22 15:36:36 De er super gode, men dem der får 90 må da lave dem ekstremt tynde. Ronni Olesen - 2010-12-06 10:06:53 det er en god slags kager især her til jul Maggi - 2010-12-02 11:32:30 Hvor mange mandler bruger i? sarah - 2010-11-30 11:03:56 De er helt vildt gode.... prøvet dem første gang i går men var nød til at lave en gang mere... for de er væk inden jeg får set mig om ;D maria - 2010-11-27 12:48:10 den er så god og hurtig og lave men det smager også godt men lidt hassel nødder el. andre slags nødder anonym - 2009-12-14 14:16:38 De er bare super gode har bagt dem flere gange her i dec og de går som varmt brød har lige bagt dem igen idag.. vh jannie agnete - 2009-11-24 21:12:24 den dej styre for vildt vi var nød til at lave ekstra stor potion!!! Til Sofie: - 2009-11-21 08:42:30 Hjortetaksalt er ikke strengt nødvendigt, men det gør at jødekagerne bliver dejligt sprøde :) Familien i Ringe - 2009-11-06 09:05:54 De er virkelig lækre, vi bager dem med børnene det er så hyggeligt:) Sofie - 2009-11-03 10:40:28 skal man bruge hjortetaksalt eller kan man bruge noiget andet? Olivia - 2007-12-16 13:47:58 Mmmmh de smager rigtig godt. God opskrift. Mai og Lia - 2007-12-10 17:03:46 De er SÅ GOE'! :) Line - 2007-10-28 11:48:29 de lyder gode. Dem skal jeg helt klart lave til jul :) Lise - 2006-12-27 17:27:54 De smager godt men man skal give dem lidt ekstra tid i ovnen ellers bliver de for bløde, men ellers er smagen super god.! didrik - 2006-12-23 15:28:57 De var faneme goe ´, jummi jummi Pernille - 2006-12-21 16:35:45 Super gode kager! Og hvis man har lidt travlt, behøver dejen ike at hvile! Den er bare nemmere at rulle ud hvis den får lov at stå lidt... Sisse - 2006-12-16 22:06:30 Bage tiden holder ikke, da ikke hvis de skal være bare lidt sprøde. ca 8 min skal de ha. Per - 2005-01-01 01:01:01 Så længe dejen er kold syntes jeg ikke den er fedtet, men laver man en stor portion så skal man tage dejen ud i mindre portioner. Mie - 2006-12-06 12:58:01 Jeg synes dejen var meget fedtet, kan det have noget at gøre hvad for noget smør man bruger? ellers var de gode. |
Vælg den udskrift der passer dig bedst
Den skrabede, som er uden kommentar og uden beregning.
Den HELT skrabede, som er uden kommentar, uden beregning og uden billede.
Meget stor skrift
Den midellange, uden kommentar men med evt. beregning
Den lange, med både evt. beregningen og kommentarer, kan fylde mange sider
Hvis du kun skal bruge liste med ingredienserne