Krydret lammekølle med mynte- og chilirelish

Krydret lammekølle med mynte- og chilirelish, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 6 Portioner

HovedretterRet : Hovedretter - Div hovedretter på grill

Hovedingrediens : Lammekød - Lammekølle

Ukendt oprindelseslandIndsendt :     

Ingredienser:
1500 g.lammekølle udbenet
200 g.græsk yoghurt
1 tsk.spidskommenfrø
1 stor knsp. Safrantråde
2 store fed hvidløg knuste
4 tsk. harissa (chilisauce)
0.5 tsk.citron kun saften
1 skalotteløg hakket meget fint
0.5 tsk.salt
 
 Mynte- og chilirelish
1 tsk.sukker
2 spsk.citronsaft
6 spsk.hakket frisk mynte
1 lille rød chili renset for frø og hakket meget fint
6 spsk.ekstra jomfruolivenolie
 salt
 friskkværnet peber
 
Opskrift:
Dagen forinden hældes spidskommenfrøene på en ren pande og ristes over høj varme, til aromaen frigives. Tag frøene af varmen og stød dem groft i en morter. Hæld dem over i en stor skål. Udblød safranen i 2 spsk. kogende vand i 10 minutter. Hæld safran, hvidløg, harissa, citronsaft, skalotteløg, yoghurt og salt ned til spidskommenfrøene og rør det grundigt sammen. Sæt det til side.

Åben den udbenede lammekølle. Skær overflødigt fedt væk. Skær kødet i 3 eller 3 stykker (så stegetiden kan varieres efter tykkelsen) ved forsigtigt at skære det væv, der forbinder musklerne. Skær et par dybe snit i kødet og læg stykkerne i en stor flad skål. Hæld yoghurtmarinaden over og brug en pensel, så du kan få den godt ind i snittene. Dæk fadet løseligt med husholdningsfilm og sæt det i køleskabet så kødet kan marinere natten over.

En time før lammekødet skal steges, laves relishen.
Kom sukkeret i en lille skål og hæld citronsaft over. Rør den hakkede mynte, chili, olivenolie, salt og peber i. Lad relishen stå ved stuetemperatur, så smagen kan udvikle sig.

Drys kødet med salt og peber, læg det tykkeste stykke på grillen først og steg over direkte middelvarme. Stykker, der er mere end 5 cm. tykke, skal stege i 25-35 minutter. Stykker, der er 2½-5 cm. tykke, skal stege i 15-20 minutter. Vend stykkerne, når halvdelen af stegetiden er gået. Hvis du kan lide lammekødet rødt, skal stegetiden afkortes med 5 minutter. Lad kødet hvile i 5 minutter, før du skærer det ud.

Server med mynte- og chilirelish til.





karakterer:
Opskriften er vist 20101 gange,
og udskrevet 329 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4    (1 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

Der er ikke tilføjet nogen kommentar til denne opskrift endnu