Vildænder
Hovedingrediens : Svømmefugle - Gråand - Vildand - moseand Indsendt : Red : |
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog |
|
Vildænderne flås eller plukkes. De rensede fugle kan lægges i mælk eller kærnemælk, før de ombindes med spæk og brunes i fedtstoffet i gryde. De kan desuden fyldes med rå, skrællede kartofler, der vil tage noget af evt. transmag.
Når ænderne er brunede, hældes lidt mælk, fløde og suppe ved, og de steges under låg ved meget svag varme ca. 1½ time. Sovsen jævnes eller afbages, smages til med gele og blankes af med koldt smør til sidst. Vildænder kan evt. steges i en brun sovs, som afbages i fedtstoffet, når ænderne er brunede. Tag dem op, tilsæt mel og afbag med så meget mælk og flæde, at man får en ret jævn sovs. Tilsæt kulør og smag den godt til, før ænderne lægges i sovsen til færdigstegning. Ved anretning klippes ænderne i 2 eller 4 dele, ryggen kan evt. klippes af. Er fuglene fyldt med kartofler, kasseres disse. Stegte vildænder serveres med kogte eller brunede kartofler og grøn salat, gele, syltede mandarinstykker eller frugtsalat. Lidt flødeskum kan vendes i sovsen til sidst. |
|
Opskriften er vist 69623 gange,
og udskrevet 1533 gange. Bedømmelse af denne opskrift: 3.8 (6 stemmer) |
|
Kommentarer Hans Norge - 2018-01-27 17:16:18 Det er kun dykænder der kan smage af tran, og det fis med at fylde dem med rå kartoflerfjerner bare vildsmagen, så du burde holde dig til grydestegt kylling Per - 2011-11-26 13:04:18 Stegetiden på vildænder kan variere meget alt efter fuglenes alder, her skulle de have 21 time før de var møre, du skal blot sørge for at gryden ikke koger tør, tilsæt ekstra væde løbende. Når fuglene er brunede bør stegefedtet kasseres, da det kan være trannet. |
Vælg den udskrift der passer dig bedst
Den skrabede, som er uden kommentar og uden beregning.
Den HELT skrabede, som er uden kommentar, uden beregning og uden billede.
Meget stor skrift
Den midellange, uden kommentar men med evt. beregning
Den lange, med både evt. beregningen og kommentarer, kan fylde mange sider
Hvis du kun skal bruge liste med ingredienserne