Limefromage med granatæblekerner

Limefromage med granatæblekerner, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 4 Portioner

Kold DessertRet : Kold Dessert - Fromage

Hovedingrediens : Frugt - Granatæble

Ukendt oprindelseslandIndsendt :      Red :

Ingredienser:
6 Husblas, blade
2 pasteuriserede æg
6 spsk.rørsukker
0.5 dl.limesaft
3 tsk.revet limeskal
5 dl.piskefløde
 
1-2 granatæbler
 
Opskrift:
Det er næsten mest de sarte forårsfarver der har inspireret til denne lette og friske limefromage. Der er en del forskel på, hvor meget saft der er i en limefrugt, men du skal nok bruge 3-4 stykker til denne opskrift. Sæt husblasen i blød i koldt vand og del æggene. Blommerne piskes lyse og lette med sukkeret. Riv den limeskal du skal bruge, men vær forsigtig, kun det grønne skal med, og skallen er meget tynd. Pres aften af limefrugterne. Rør saft og skal i æggeblommerne. Smelt husblasen med den væde der hænger ved i en skål over vandbad. Lad den køle af et øjeblik inden den vendes i æggemassen. Stil denne blanding koldt i ca. 10 minutter mens fløde og æggehvider piskes stive. Vend begge dele i æggemassen med mild hånd, men hold ca. 1 dl flødeskum tilbage til pynt. Hæld blandingen i høje glas eller en smuk skål og lad den stivne et par timer inden servering. Inden serveringen pyntes der med granatæblekerner. Fjern al den hvide hinde først





karakterer:
Opskriften er vist 13594 gange,
og udskrevet 383 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.7    (3 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2014-11-09 12:49:57
Kom ikke limesaften i æggemassen, men afkøl husbladsen med limesaften. Hæld limesaften i husbladsen, og derefter det hele i æggemassen, samtidig med der røres godt evt. med håndmixer. Så kommer der ikke trævler i fromagen.

  -   2013-12-12 23:32:05
Stil ikke æggemassen i køleskabet efter du har puttet husblas i - min nåede at stivne inden jeg havde puttet æggehvider og flødeskum i! Og brug gerne mere limesaft - jeg synes der skal en del syre til at opveje fløden. Ellers en lækker opskrift :)