Feijoada Completa (blandet kødgryde med bønner)

Feijoada Completa (blandet kødgryde med bønner), Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 8 Pers.

HovedretterRet : Hovedretter - Diverse Hovedretter

Hovedingrediens : Blandet kød - Andet blandet kød

Oprindelsesland : Brasilen

BrasilenIndsendt :      Red :

Ingredienser:
1 røget oksetunge ca. 1½ kg.
500 g.saltet brystflæsk
250 g.soltørret oksekød (kan udelades)
250 g.chorizo eller røget medisterpølse
250 g.knækpølse
1 flæskeskank
3.5 l.vand
1 l.soltørrede bønner
125 g.magert røget flæsk uden svær
500 g.oksekød
250 g.bacon
 
 Sauce:
2 spsk.fedt
3.5 dl.grofthakket løg
1 spsk.finthakket hvidløg
3 mellemstore tomater eller 2½ dl konserverede tomater
2 konserverede tabasco peber
1 tsk.salt
0.5 tsk.sort peber
 
5 store appelsiner
 
Opskrift:
Kødet:
Læg tungen, brystflæsket og det tørrede oksekød i hver sin skål og dæk det med koldt vand. Lad det stå natten over. Bring tungen i kog i friskt vand og lad den småkoge ca. 2½ time.

Flå tungen, når den er lidt afkølet. Skær brusk og fedtet ved roden bort. Det tørrede kød skal koge i friskt vand i ca. 30 minutter. Kog brystet og skanken ca. 15 minutter. Stil alt kødet til side.


Bønnerne:
Bring 3 liter vand i kog i en stor gryde. Kom de sorte bønner i og kog dem et par minutter. Fjern gryden fra varmen og lad bønnerne stå i vandet i 1 time. Tilsæt det kogte kød og det magre røgede flæsk. Kog det i ca. 1 time ved svag varme. Kom tungen op i et ovnfast fad og dæk den med folie. Stil den og gryden med bønnerne, der er tilsat oksekødet, i ovnen ved 125 grader (meget svag varme) 1 time. Kom til sidst pølserne og baconet i og lad det koge med ca. ½ time. Når alt kødet er mørt, lægges det op på fadet til tungen. Skum fedtet af.


Sauce:
Varm fedtet op på en pande. Tilsæt løg og hvidløg og steg dem, til de er gennemsigtige, men ikke brune. Rør de hakkede tomater (salsa cruda) i sammen med tabasco, peber, salt og sort peber og kog det i ca. 5 minutter. Tag ½ liter bønner op med en hulske og kom dem i løgene. Mos dem sammen med det øvrige og tilsæt ca. ½ liter af bønnevandet i gryden. Lad saucen koge til den er jævn.


Anretningen:
Skær tungen, det soltørrede kød, flæsket og oksekødet i skiver og kødet fra skanken i småstykker og skær også pølserne ud.

Der er tradition for, at tungen lægges midt ned ad et fad, det ferske kød på den ene side og det røgede på den anden. Til den originale ret kan der også høre både grisetæer, griseøre og grisehale. Bønnerne serveres i en skål for sig, ligesom appelsinskiverne lægges i en skål.

De 4 nævnte retter farofa, couve, mölho og arroz serveres også særskilt.

Tips:

Klik på de enkelte navne for at se opskrifterne.

Farofa de manteiga, Cove a mineira, Môlho de pimenta e limão, Arroz brasilerio





karakterer:
Opskriften er vist 31090 gange,
og udskrevet 465 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.6    (12 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2011-04-20 16:48:35
Er der nogen der ved hvor man kan købe soltørret oksekød her i Danmark?