Prinsessekage

Prinsessekage, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 1 Portioner

KonditoriRet : Konditori - Lagkage

Hovedingrediens : Diverse produkter - Marcipan

Ukendt oprindelseslandIndsendt :      Red :

Ingredienser:
3 æg
125 g.sukker
50 g.hvedemel
50 g.kartoffelmel
0.5 tsk.bagepulver
 
 Creme:
4 Husblas, blade
3 æggeblommer
3 spsk.flormelis
1 vaniljestang
3.5 dl.piskefløde
50 g.mandler
 
 Pynt:
250-300 g.marcipan
 grøn frugtfarve
 evt.flormelis
 
Opskrift:
Bunde:
Pisk æg og sukker tykt og skummende. Bland de to slags mel og bagepulver og vend det forsigtigt i. Fordel dejen i 2 smurte lagkageforme, ca. 23 cm i diameter. Bag bundene 6-8 min. ved 225 grader. Vend dem ud på en rist for at afkøle.

Creme:
Udblød husblasen i koldt vand. Pisk æggeblommer og flormelis godt. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud i æggemassen. Knug husblasen fri for vand og smelt den over vandbad eller i mikroovn. Lad den blive håndvarm. Rør den i en tynd stråle i æggemassen. Pisk fløden til skum og vend den forsigtigt i æggeblandingen, når den begynder at tykne. Bland de smuttede, hakkede mandler i.

Beklæd en skål med plastfilm. Læg den ene lagkagebund i skålen. Kom cremen på og dæk med den anden bund. Stil kagen koldt 1-2 timer. Vend den buede kage ud på et serveringsfad. Ælt marcipanen sammen med grøn frugtfarve og evt. flormelis. Rul marcipanen ud mellem plastfilm. Dæk kagen med marcipan og sigt flormelis over. Pynt evt. med marcipanblomster og marcipanblade.





karakterer:
Opskriften er vist 39444 gange,
og udskrevet 283 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
2.7    (8 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

Der er ikke tilføjet nogen kommentar til denne opskrift endnu