Tomat chutney med abrikoser

Tomat chutney med abrikoser, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 1 Portioner

SyltningRet : Syltning - Chutney - Chutneyer

Hovedingrediens : Drivhus Grønsager - Tomat - Tomater

Oprindelsesland : Indien

IndienIndsendt :     

Ingredienser:
500 g.friske fuldmodne tomater skæres i småstykker
4-5 tørrede abrikoser uden sten skæres i stykker på ½ til 1 cm.
2 hele friske grønne chili
2 hele tørrede røde chili
2.5 cm.frisk ingefærrod skæres i juliennes på tværs
2 spsk.olie
0.5 tsk.panchpora
6 store fed hvidløg moses
1 tsk.salt
75 g.sukker
 
Opskrift:
Opvarm olien i en svær gryde på middel blus. Når olien er gennemvarm kommes panchpora i. Lad krydderierne syde og springe i nogle få sekunder, men vær helt sikker på, at de ikke brænder på. Kom så de hele røde chili i, rør en gang og tilsæt hvidløg og ingefær. Steg krydderierne under omrøring i ca. 5 sekunder. Kom nu tomater, salt og sukker i og lad det hele småkoge over middel til lavt blus, eller indtil væsken fordamper og blandingen begynder at blive tyk. Dette kan vare ½ til 1 time. Herefter kommes abrikosstykkerne og de hele grønne chili i. Lad chutneyen småkoge ved lavt blus i endnu 10 til 15 minutter eller indtil den bliver tyk, klæbrig og skinnende. Chutneyen serveres lunken til hovedretter. De hele krydderier spises normalt ikke. Retten kan opbevares et par dage i køleskabet.





karakterer:
Opskriften er vist 13856 gange,
og udskrevet 321 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.5    (2 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2007-03-08 10:11:07
super tilbehør til kryddert mad, gerne okse